108
En stakkels Møller=Svend har uden Vester=Port
Afmalet Hovedet: og sørgeligt gik bort.
Et Qvinde=Menneske i Dølgsmaal skiendigt fødde,
Og ubarmhiertigen sit Fosters Liv forødde;
Dets Strube med en Sax hun overklippede:
Saa hendes Strube vil med Sværd det samme skee.
Bedrøveligt, at sligt endnu blant os skal høres,
Da dem, som i den Punct forfører og forføres,
Er saadan Anstalt gjort af Kongens Miskundhed,
At slige Børne=Mord knap meer kan have Sted.
Hiin daarlige Matros, som Frygt for Tampens Svie
Tilskyndede, et Barn at myrde, maatte bie
For en retfærdig Straf, som han paa Holmen fik.
Hans Ryg vel slap for Tamp, men Liv i Løbet gik.
Man til Ulykkerne de Skibbrud og kan regne,
Adres=Contoiret lod i denne Tid antegne:
En Skipper af Stavern ved Anholt Skibbrud leed;
Men Vinen bierget blev. Den demper Sorgen ned.
De Handlende blant os befindes meget glade
For de seer Skibene hiemkomne uden Skade
Fra Jsland, Davids Straat, og andre Stæder fleer,
Hvorved de Danskes Flor en større Tilvext skeer.
Man vist beskyldte mig, at have glemt det halve,
Om jeg ey meldte om de tvende Tyre=Kalve
Af otte Lispunds Vegt, som føddes af en Koe
J Fridrichs Stad, saafremt man kan Aviser troe.
Tydskland.
Krig er Guds Feyekost. Det Ordsprog hver Mand sander,
Som seer, hvor ofte her har vanket brudne Pander.
Lad Schweidniz sige dig, hvor grusomt det gaaer til,
Naar Gud med denne Kost blant Folket feye vil.
Den Festning allerbest om denne Sag kan dømme;
Thi den nu fierde gang forandrer Herredømme
I denne fæle Krig, og altsaa sikkert veed,
Om fiendtlig Overlast at give best Besked.
Selv Seyervinderne anseligt Tab maae lide.
Hvo kan de Slagnes Tal i denne Sommer vide?
