Spørg Meissen af engang, hvor store Strømme Blod
Guds Vredes Feyekost ved Freyberg efterlod.
Lad Cassel, Bielefeld, og flere Stæder tale,
Og Krigens Grusomhed for dig i Smaat afmale.
Uhørte Summer Myndt hver Fiende presser ud,
Og agter ingen Bøn, og ingen Herre Gud.
Men Keyser=Dronningen vil Hendes Egne skaane,
Og før af Munkene vil Solv til Myndten laane,
Hvoraf man Specier nu frisk i Mayland slaaer,
Som over Mantua til Wien og Hæren gaaer.
De Preussers Konge vil ey nær saa sparsom være;
Han lod i Regensborg for Stænderne erklære:
At han vil hævne sig med Eftertryk paa dem,
Som trekker deres Folk fra Rigets Hær ey hiem.
J Thuringen endnu Leveringer udpresses,
Og Sværdet idelig mod de Betrængte hvesses.
Det stakkels Hessen har sin Skjebne ogsaa seet,
Hvor Overgivelsen af Cassel nu er skeet.
Skiønt Freden glimter frem, dog Jammeren forøges.
Der er snart intet Sted, som jo af Krig besøges.
Partier streifer om og stor Ulykke giør.
Om dette Osnabruck os undervise bør.
Ja Naumburg ogsaa kan den stygge Skrek afmale,
Som jages ind i hver, hvor Fienden vil befale.
Zeiz tier heller ey til Naboernes Graad,
Der findes overalt dyr Tid paa gode Raad.
Hist synes Fredens Sag sig lidet at udvikle.
Man underskrevet har de første Freds Artikle
Jmellem Frankerig og Engelland, hvorved
Europa gives Haab om alle Rigers Fred.
Man Efterretninger derom til alle bringer,
Og Freds Basunens Røst for hver heel liflig klinger.
Hver Fransk mod Vinter=Kuld indtrekker i Qvarter,
Og alting stille nu i Neder=Lausitz er.
J Leipzig tales sterkt om mange Lystigheder,
Som man for Kongens Skyld i denne Stad bereder.
Men alles Ønske er, at Leipzig blive maae
Den Stad, hvor Freden kan sin fulde Fremgang faae.
Det arme Dresden er paa nye igien anfægtet:
Saa Skjebnen denne Stad lang Glæde haver nægtet.
103
