114
Enhver sin Pligt i Agt mod Gud og Kongen tage!
Saa skal ophøre snart den haarde Landeplage,
Den her grasserende smitsomme Qvægets Død,
Som kan i Ligning staae tildeels med Krigens Nød.
To gange i vor Tid med dette Riis vi tugtes,
Til hvis Afvendelse forgieves Midler brugtes.
Hvor tidt har man ey hørt den ryggesløse Flok,
Ret lede efter Ord, at bande Qvæget nok?
Nu tømmes Laderne, hvor Banden før har stredet
Mod Guds Velsignelse, som burde Tanken glædet.
Hvo nægter, HErrens Haand jo kiendes herudi?
Hvad Middel, uden Bod, fra Plagen kan befrie?
Enhver sit gode Raad i denne Sag vil give.
Men best, naar Kongens Bud og Raad kan opfyldt blive (J.
Hans milde Hierte er af Folkets Plage rørt,
Som indtil denne Dag endnu har ey ophørt.
Ja see, hvor Miskundhed hos denne Nordens Fader
Sin Naades Høyheds Glands blant os fremstraale lader.
Den General=Pardon, som fra Hans Mund udgik
For de undvigte Folk en længer Strekning fik (**).
See: Ey Soldaterne, som Rømningsmænd, allene
Skal denne Miskundhed til Fordeel længer tiene;
Men og Matroserne skal have Deel deri,
Som ere rømte bort, og kiendes gandske frie (*7).
O kommer hid igien Landflygtige! og tiener
Den fromme Friderich, som Jer saa kierligt mener,
Det kiere Fødeland, som har Velsignelse
J Overflødighed til slige Tusinde.
Opbygger Eder her den ønskeligste Bolig,
Hvor hver udi sin Stand kan stræbsom leve rolig.
O kommer, tager Deel i Freds Fornøyelsen,
Der hver Dag er en Fest hos os for Himmelen.
Hvad Glæde er det ey for fredelige Danske,
At Freden sluttet er saa reent imellem Franske
Og vrede Engelske, at Frugterne vi seer
Af det, Ministrene Besøg ey skyer meer (**)
Ja,
Den nyeste Kongl. Forordning angaaende Qvægsygen, af 29 December.
) General=Pardonens Forlængelse af 17 December.
) Pardon og Tilbagekaldelse for de undvigte Matroser og Søefolk, af 30 December.
(***) Den 1ste December besøgte den her værende Franske og Engelske Minister,
første gang hinanden efter Fredens Slutning imellem deres Hoffer.
