120
Polen.
Den sidste Rigsdags Strid endnu har ikke Ende.
Man kan dens Hidsighed af Manifester kiende
Fra begge Parterne, hvorved knap vindes meer,
End ved at læse dem man Tiden spildt kun seer
Hans Polske Majestet vil fat paa dennem have,
Som trakte Sabler først og ondt Exempel gave
Paa Rigsdags Samlingen; men de sig nok begaaer;
Og Straffen mueligt kun i Trusseler bestaaer.
Den Russiske Gesandt har ladet sig forlyde,
At han ved dette Hof vil første Fortrin nyde
Jblant Ministrene, som residerer her.
En Sag som Paven sig vil tage meget nær.
Den Franske til sit Hof har skikket en Stafette:
Om han vel føye maae Grev Kayserling i dette?
Hvis Hoved=Ærende herhid er Curlands Sag,
Som hos Magnaterne knap finde vil Behag.
Jtalien.
Nu har dog Genua en Doge valgt omsider,
Da den som Hovedløs har staaet i mange Tider.
For Skams Skyld maatte den dog engang giøre Val,
For stedse ey at staae blant Hovedløses Tal;
Fabel.
Den uroelige Bie.
(Der Dentsche Æsop)
En Bie fraskilte sig engang fra andre Bier,
Af deres Selskabs Liv og fælleds Omhue kied.
Den tænkte: naar jeg mig fra Eders Lav befrier:
Jeg bedre leve kan udi min Eenlighed.
Men da den hist og her fløy om paa Blomster=Enge,
Jndfandt sig Vinteren med alt hvad haardt den har.
Den stakkels sultne Bie ey kunde leve længe,
Fordi hos hine den ey meer i Stokken var.
Lær heraf, at du ey fornøyet nok kan leve
Naar du got Selskab vil med gode Folk ophæve.
Tidt den sig selv har ført i allerstørste Knibe,
Som selvklog alt for vidt har vildet om sig gribe.
Heraf udgives Ufhaanedtlig i Stk paa det Kongl Adresse=Contoir i Kiøbenhavn.
