123
Da burde saadan en ey slippe ringere,
End tre Mark maanedtlig, som mueligt og kan skee.
Eff Rig vil sielden til en Fattigs Nød at kiende.
Naar denne har kun lidt at bide og at brænde,
Og lider Kuld og Frost med slunken sulten Tarm:
Hiin sidder hiemme feed, velspekket, mæt og varm.
Til Bryggerlavets Roes maae dette dog anføres,
At de mod Fattige til Medynk sees at røres,
J det de offentlig har Steenkul budet fal,
Hvoraf man Tønden nu for tre Mark have skal.
Paa Landet Bordingholm man disse Kul opgraver;
Men da man nylig kun begyndt med samme haver:
Saa ere de endnu ey af det beste Slags
Som man formode kan, de bliver Efterdags.
Man ønsker dette Verk bestandig Drift og Lykke,
Som er en Ædelsteen i Patriotisk Smykke.
Opfindelsen deraf tilkommer Obrist Schør,
Som Helt og Patriot har viist sig lige stor
Hvad kan ey Dannemark af sligt et Verk sig love,
Som mægtigt bøder paa de sterkt aftagne Skove?
Ja, hvilket Rige er meer lykkeligt end vort,
Hvor noget af enhver til fælleds Vel sees gjort.
Enhver de høye Spor, som Kongen setter, følger;
Endogsaa alle de, som deres Navne dølger.
En værdig Patriot uddeler Præmier
For tvende nyttige nye Priis=Afhandlinger (*)
Hvo kan vel høre sligt, og ey til Fryd opvekkes!
Siig, er ey Stedet her, hvor fælleds Held opklekkes?
Hvor fra den Ringeste enhver umager sig,
At blive i sin Kreds det store Mønster lig.
Det er Dig, Friderich! Dig Naadens Gud velsigne!
Som alt Dit kiere Folk attraaer at ville ligne.
Du sees i alle Ting en mageløs Monark.
Dit Navn saa ævigt er som hele Dannemark.
Ey Korn maae Søndenfields fra Norge meer udføres (**).
Det Bud, som nyt Beviis paa Kongens Viisdom høres.
(*) Den 1ste besvarer Spørsmaalet; Hvorfor en guddommelig Forløser egent¬
lig var fornøden for os? Den 2den dette Spørsmaal: Hvor vidt Forældre bør
og kan uden Statens Fornærmelse bestemme deres Afkoms udvortes Lyksalig¬
hed i Staten? See mere derom Adr. Cont. Efterretn. No. 3.
(*) Efter Forordning af 19de Januarii d. Aar.
