1 125
Tydskland.
Hvor gierne Fredens Maal end her for Haabet settes,
Kan dog fra Krigens Frygt ey Sindets Byrde lettes.
Og om end Engelland for Fred umager sig:
Saa slipper Tydskland ey saa let den bidske Krig.
Men naar Rigsfyrsterne nentrale alle bliver,
Og efterdags fleer Folk til Rigsarmeen ey giver,
Som næsten afgjort er: saa torde Himmelen
Maaskee paa denne Vey forskaffe Fred igien.
De Franske drager hiem, og Plads for Fred indrømmer.
Et Hanau ædelt nok om deres Forhold dømmer.
Kan andre Stæder ey med denne stemme i:
Saa takker de dog Gud, at de for dem er frie.
Med Recruteringen for Preusserne det lykkes,
Skiønt baade Land og Folk maae derved undertrykkes
Thi ey hver General vil ligne Ferdinand,
Soubise og d Etrees, at sette Huus i Stand.
Tet ved Amoeneburg man deres Æreminde
J et opbygget Huus, som nedskudt var, kan finde;
Thi da de samledes i Fred paa dette Sted:
Saa staaer det nu til Ziir for deres Gavmildhed.
Slig Virkning kan af Fred aldeles ikke skrives
Jmellem Preusserne og Rigsarmeen at gives.
Den Vaaben=Stilstand ey med Preusserne kan faae,
Medmindre den ey vil i Riget længer gaae.
Skiønt Underhandlinger nok skeer til Fred at fremme;
Tør dog ey Parterne Krigsdyrkelsen forglemme.
See, Keyserdronningen vil, at hver Officier
J Martii Maaned skal staae klar udi Gevær.
J Wien har Hoffet Sorg for Erkehertuginde
Johanna kunde ey sin Sygdom overvinde,
Og kun i tretten Aar at leve Frihed fik,
Før hun ved Dødens Haand i Ævigheden gik.
Saa mange Taare der dog fældtes ey for hende,
Som for de Presninger, der drives uden Ende
J Eichsfeldt, Vesels Stad, i Schneberg, Thuringen.
Til hvilket sidste Sted Qvægsygen og naaer hen.
J det Hannoverske, hvor Freden Rødder fester,
En heel Hob ledigt Pak vil voldsomt spille Mester.
Men Anstalt føyet er, at gribe Røverne,
Samt at afstraffe dem, som Freds Forstyrrere.
