128
At hvo af Røverne, som selv angiver sig,
Skal faae sit Liv og Fred, samt lønnes rigelig.
Polen.
Her giver Curlands Sag hver Statsmand nok at giøre.
Man vil, det Polen skal til Eiendom tilhøre;
Og til Czaarinden har et Bønnebrev opsat,
At hun sig ikke maae antage denne Stat.
Man beder videre, at hun ey vil beskytte
Den Hertug af Biron, og hannem understytte.
Paa dette Polen fik ved en Courier til Svar:
At Hertugen Biron i Curland indsat var.
Skatmesteren god Myndt i Landet vil forfremme;
Men falske Penges Løb dog neppe nok kan hemme
For Reduceringen gemeen Mand bange er,
Som af Bestræbelsen ey rette Hensigt seer.
Tyrkiet.
Ved Porten atter er ey liden Glæde merket,
Da en Sultane har Sultanens Huus forsterket.
Man hende givet har sit Navn af Stierners Glands;
Thi alt Høytravende fortryller Tyrkers Sands.
Fabel.
(G. E. Lessing.)
Ulven og Hyrden.
En Hyrde mistede engang sin hele Hiord
SVed en imellem den opkommen grusom Syge.
Hans Tunge rørtes ey til noget Harmes Ord;
Men Smertens varme Graad blev stille seet at ryge.
Da Ulven det fornam, han hen til Hyrden gik,
Og der sin Coudolentz alvorlig nok aflagde.
Han med afbrudte Ord igiennem Hulken sagde:
Det giør mig meget Ondt, at saadant Knek du fik.
Den kiere fede Hiord, ak, denne er nu borte!
Jeg veed, at dette Tab dig piner i din Siel.
Hvor gierne vilde jeg din Lidelse forkorte!
Ja see, jeg i din Sorg af Medynk tager Deel.
Tak, Mester Jsegrim! for dette, sagde Hyrden,
At du medlidende med mig vil bære Byrden.
Ja, sagde Hyrdens Hund, han er medlidende,
Naar han selv lide maae ved andres Lidelse.
Heraf udgives Maanedtlig i Stk paa det Kongl Adresse=Contoir i Kiøbenhavn.
