Du selv fornøyedes ved mildt at overregne
Det Tal af Leve=Aar, som Gud Dig lader tegne.
Sex hvide Riddere Din Glædes Virkning saae,
Da Du Høykongelig dem alle slog til blaa.
Ti fik det hvide Baand og Dannebrog at bære.
En Orden for de Mænd, som Kongen Selv vil ære.
Ja i forskiellig Rang Du optog og et Tal,
Som til Din Tieneste og Glæde leve skal.
Den Dag alt Folket drak af rene Vellyst=Floder.
Sand Fryd ledsagede den Kongelige Moder.
Hun glad ved denne Dag en Deel beærede
Med Ridder=Ordenen De la Fidelite.
Der fra Dit Konge=Slot til ringest Hyrde-Hytte
Blev bedet for Dit Liv, som Folkets Lyst og Nytte.
Men Testamentets Fest forbød Din Fest, at see
Høytidelighed bragt op paa Parnasserne.
De maatte denne Pomp til næste Maaned lævne,
Og nu Dit Store Navn for Gud i Stilhed nævne.
O Konge! Friderich! Dit Navn os Sødme er.
Vi aldrig savner Dig i Dine Gierninger.
Maae Du og vi endskiønt en Deel af Folket savne,
Som med sit faldne Leer ey Verden meer kan gavne:
Forvindes Tabet dog ved overbleven Rest,
Naar Foraars Sygen ey skal falde ud til Pest.
Saa dristig Sygdom os stor Frygt bestandig koster.
Den meldte sig endog hos Kongens kiere Moster,
Hvor begge Dronninger i en Besøgelse
Fyrstindens Bedring saae, og Hende glædede.
Men jeg blev aldrig klar, ifald jeg skulde skrive
Om alt det meget Nyt, en Maaned os kan give.
Jeg derfor bryder af med en Jødindes Daab.
Vel hende, om Hun ey blev døbt for Jordisk Haab.
Tydskland.
Hver forhen trykt og trængt udi det Tydske Rige
Kun veed i denne Tid af lutter Fryd at sige.
Man synger gladelig Te Deum overalt,
For Fredens skiønne Lod til Tydskland atter faldt.
141
