142
Man seer, at Heltene sit dragne Spyd nedlegger,
Og Ærens fødde Glut i Fredens Skiød opdegger.
Den Helt Printz Ferdinand af Krigens Slæb er kied,
Og sin Commando=Stav aldeles har lagt ned.
Til Kongeligt Beviis paa Faderligste Naade
Vil Preussers Konge Bod paa manges Vanheld raade,
Og neppe bleven er fra Krigens=Byrder frie,
Før han opretter strax et vigtigt Lotterie.
Om dette Lykke=Spil man kan med rette sige,
At det indrettet er for Fattige og Rige;
Thi man kan sette ind, og deri sette til
Fra Enste=Skillinger saa høyt man siden vil.
Den Brandenborgske Tarv af Kongen saa indrettes,
At alle Landets Ting paa gode Fødder settes.
Til Undersaatterne uddeles Sæd og Brød:
Saa de forglemme skal al funden Krigens Nød.
Sligt Keyser=Dronningen og meget naadig viser
Mod Arvelandene, som hende derfor priser.
Hun sig fornøyer ved et Romersk Konge=Val,
Som af Rigsfyrsterne snart foretages skal.
For Erkehertugen, Printz Joseph, det skal blive;
Og Preussers Konge vil sin Stemme hannem give.
Det ogsaa var en Punct, som hialp til hastig Fred;
Men kunde let indgaaes for Tabet, der er ved.
J Sachsen stræber man slig Anstalt og at giøre,
At Krigens Virkning maae med snareste ophøre.
Det samme andensteds af alle Kræfter skeer,
Hvor forhen trykte Folk sig frie for Fiender seer.
J Wien bevises de fra Preussen tagne Fanger
Al den Høyagtelse, som Æren selv forlanger.
Man foreviser dem hvad rart der er at see:
Saa de kan finde sig ret vel fornøyede.
Det er fornøyeligt, at kunde saadant melde.
Gid samme Rygte maae herefter altid gielde!
Saa Øster igerne og Preussen bliver ved
At elske fælleds Flor med fælleds Kierlighed.
Hvor vidt det Sandhed er, som Rygtet tør forkynde,
At der, hvor Krigen slap, skal Campements begynde,
Det overlades kan til Tidens Kiendelse;
Thi man ey alt for snart bør troe Aviserne.
