Frankerig.
Den Støtte, som til Hest skal Kongen forestille,
Paa hvilken Solen tidt til Øyens Lyst vil spille,
Er nu fuldkommen klar, og i sin hele Pragt
Til Stedet, hvor den skal opreyses, bleven bragt.
Paris saa tung en Klump til Ziir herefter eyer,
Som med sin Helt og Hest tre hundred Centner veyer.
Bevares den fra Jld, da kan den sikkert staae,
Til hele Frankerig med Verden skal forgaae.
En Deel, som ey sin Mund har Tavshed nok befalet,
Men om Regieringen har alt for dristig talet,
Maae nu sin Uforstand begræde i Arrest.
Om Kongers Gierninger er Tavshed ofte best.
Man siger, Magterne udi Europa ere
Til Sinds, hverandres Fred og Land at garantere.
Der er ey noget Nyt i slig Forbindelse;
Men Virkningen blev nye, ifald den kunde skee.
En Øes Opdagelse ved Asien berettes,
Hvorhen Kong Ludvig vil, at Folk skal oversettes.
Man Folk i Mængde kan til dens Besetning faae;
Thi Penge lokker dem til fremmet Land at gaae.
Engelland.
En fattig Arbeydsmand en liden Skat har fundet,
Som for dens gamle Præg ham selv er neppe undet.
Den veltildekket laae i Jorden gravet ned.
En Gierrig sligt har gjort, om det er skeet i Fred.
Fra London finder man i alle Blade tegnet,
Hvor mange tusind Pund man der har sammenregnet,
Som deels var Udgivt før, og deels til Udgivt staaer.
Det Engelsk Regning er, som sildig Ende faaer.
Sverrig.
Enhver, som Guld og Sølv til Myndten vil levere,
Skal Penge faae igien, som deraf slagne ere,
Samt skal for Myndtningen for Udgivt være frie,
Som og et Vidne er om Svensk Oeconomie.
143
