At Jslands=Farten er begyndt i denne Maaned,
At for høy Vexel=Cours vor Handet bliver skaaned,
Og at enhver i Fred paa Dyd kan legge Vind,
Det alt tilskrives maae vor Konges milde Sind.
Kom da, Med=Undersaat! ær Gud i Kongens Naade,
Fordi du høster der, hvor du knap engang saaede.
Seer du blant Dødninge en from Grevinde Schark:
Saa kys paa Herrens Haand, og siig i alting Tak.
Giør dig fra denne Tid ved Bod og Bedring færdig,
At holde Takke=Fest for Gud, for Freden værdig.
Du ikke væmmes maae, men stedse glædes ved,
At høre andre Folk og selv at nævne Fred.
Jeg engang ønsket har, saa lykkelig at blive,
J disse Blade ey fra Dannemark at skrive
Om nogen yppet Krig (*) (Jeg ønsker det endnu,
Og kommer takkende vor frelste Fred ihu.
Tydskland.
Hvor Fredens Nydelse det Tydske Rige glæder,
Det viser sig endog udi de mindste Stæder.
Man idel Glædskabs Tegn i alle Byer seer,
Og Frydens frelste Glut i alle Huse leer.
Det over sex Aar var, at Kongers Overherre
Ved Fyrsters dragne Sværd lod Jordens Fred indspexre.
Saa længe Krigens Jld skiød Flammen ud fra Wien
110
Saa længe blev ey seet en Konge i Berlin.
Men Gud, ved Sværdets Hævn og Folkets Blod forsonet,
Har nu paa nye igien vor Jord med Freden kronet.
Han uformodentlig paa Krigen Ende gi¬
Og har forenet dem, som vare Fiender før
J Wien man Vreden saae til Kierlighed forvandlet.
Da blev med Eftertryk om Fredens Opkomst handlet.
De Preussers store Helt sit bifald dertil gav;
Thi en almægtig Haand drev Kongers Sindelav,
Nu saaes da endelig den Time at frembryde,
At Brandenborg igien sit Hoved maatte vyde
(*) See Skiald Tidenden for Januarii Maaned 1762.3.
147
