148
Berlin! forkynd os dog den Glæde, som du fik,
Da du omfavnede din tappre Friderich.
en Fest med Glædskabs Graad du henrykt maatte holde,
Da Kongen du igien saae inden dine Volde.
Din ømme Folelse saa vigtig været har,
Som Grunden til din Fryd besynderlig og rar.
Du lod Graadsstrømmene fra milde Øyne rinde.
En meer merkværdig Dag er neppe i dit Minde.
Tak Gud, at du den fik. Hver Skiøn om hielper dig;
Endogsaa de, som ey tog Deel i denne Krig.
Et Dresden venter og at faae den samme Glæde,
Naar Polens Konge vil sin Arve=Jord betræde.
Om nogen Hovedstad ret Nøden følet har
J den afvigte Krig, det sikkert Dresden var.
Det, som i mange Aar ved Lykken var forhvervet,
Har Krigen i en Hast i Bund og Grund fordervet.
Hvad Krigen sluget har, den Summa giør bekiendt
Som Keyser=Drønningen paa samme har anvendt (*)
Et Leipzig forhen har udi Aviser sukket,
For Krigen havde reent dets Velstands Dør tillukket.
Nu frydes det igien, og allerede seer,
At Lykken nærmer sig til Staden meer og meer.
Har dets Jndbyggere end sørget alt for længe,
Fordi der Mangel var paa gode gængse Penge:
Saa har den Penge=Sorg dog her og andensteds
En lyksom Ende faaet, saa hver er veltilfreds.
At Fred kan Folkes Sind og Handels Skik forvandle:
Saa Fiender selv om Frugt af Freden kunde handle,
Det Østerrigerne og Preusser legger frem,
Hvor Tolden falden er fra Tredive til Fem.
Den Wienske Laane=Bank af Freden og husvales;
Saa laante Summer nu igien af den betales.
Ja hvo indhøster ey i Timeviis den Frugt,
Som voxer op af Fred, hvor den ret bliver brugt
Taksigelse til Gud høytidelig nu gives,
Hvis Andagt, Pomp, og Lyst fra alle Stæder skrives.
Frimurerne endog i Braunsvig holdet har
En egen Glædes Fest, da Freden sluttet var.
iir
E*) Denne Krig skal have kostet det Keyserl. Kongel. Hof 600 Millioner Sylden.
