Man allerede seer en Skue=Penge slagen,
Som Fredens Slutnings Dag og Sted har lagt for Dagen,
Hvor Slottet Hubertsborg, med Rygtet over, staaer,
Og hvor Astræa ned til Jorden atter gaaer.
Saaledes alle Ting bær Vidnesbyrd om Glæden,
Som Folket nyde kan til daglig Lyst af Freden.
De høye Skoler faaer sit rette Liv igien,
Der var i Krigens Tid snart gandske svundet hen.
Beviset ene ey i Wittenberg kan søges;
Man seer Studenterne i Leipzig og forøges:
Saa om en stakket Tid, naar Lyrken bliver god,
Kan haabes, alle Ting at staae paa gammel Fod.
Frankerig.
Saasnart Kong Ludvig seer, hans Franske Colonier
Paa Smaa=Myndt Mangel har, han dem fra sligt befrier,
Og lader i Paris en Mængde Smaa=Myndt slaae,
Som i America kun gielde skal og gaae.
Hans Tropper efterdags skal tre Armeer udgiøre.
En Marskal hver af dem i sex Aar skal anføre:
Og vil Hans Majestet indrette Rigets Hær:
Saa dens Indretning skal beundres fiern og nær.
Til saadan Ende han sit Maal at naae forventer
Ved et og tredive nye Tilstøds Regimenter,
Som sammenhverves skal udi Provintzerne,
Til Recruteringen for alle øvrige.
Paris sit Lystspil=Huus ved Brand uventet mister,
Til megen Hiertesorg for Stadens Operister.
Men Kongen dem fuld Løn alligevel har skienkt,
Og paa et Huus igien han være vil betænkt.
Engelland.
Den dyrebare Fred, hvis Varighed nu haabes,
Udi hver Engelsk Stad høytidelig udraabes.
Hver Skotsk og Jrlandsk Mand af Hiertet glæder sig,
For saadan Ende blev paa allerhidsigst Krig.
149
