150
Ved Freds Udbredelsen det gandske Folk fornøyes;
Og midt i Munterhed fornøden Anstalt føyes
Til Fyrsteligste Pragt ved Kongens Overfart
Til det Hannoverske, som gaaer nok for sig snart.
Enhver, som Krigens Nød og Byrder eftertænker,
Og seer Beregningen paa Sorg=beklemte Enker
Samt Faderløse Børn, som Frugt af denne Krig,
Maae takke Gud, den slap, og derhos korse sig (*).
Hvor glade kunde nu de Unge med de Gamle
Til Fredens Tempel sig i Kierlighed forsamle,
Og med Forundring see den store Kunst og Pragt,
Som Mesterhaanden har paa dette Sted anbragt.
Men just da andre Folk ved Freden sig kan fryde,
Blant Engellænderne man seer Allarm udbryde
For et nyt Paalegs Skyld; og neppe bliver Roe,
Før en Forandring skeer i Ministerio.
Den hele Almue sig tør oprørisk vise.
Den raaber: Eyendom, reen Frihed, ey Accise!
Af Æble=Pære=Most den intet tolde vil:
Saa Jan Tempel=Dør er ikke ret lukt til.
Men hvorfor vil et Folk ey Kongens Told forøge
Som med Guineer kan endog i Vertshuus spøge,
Og paa et Veddemaal med saadant Penge=Slag
Ølkander fylde op? Det er en anden Sag.
Man nylig har i Corck i Jrland ladet henge
Et Par Levellere, som kaldes hvide Drenge.
Og har af dette Slags to Snese fængslede,
Som vil i Galgen vist sit Liv fuldendet see.
Sverrig.
Fra gammel Carlebye den Efterretning gives:
Skibbygger=Kunsten her med saadan Fremgang drives,
At tyve Skiberum og et i denne Bye
Er paa et halvt Aars Tid opbyggede af nye.
Det kan med billighed og som en Nyehed settes:
Man fra Stortuna seer i Tidender berettes,
(* Tallet paa de Matroser, som denne Krig har bortaget fra Engeland, skal belø¬
be sig til 135220, der i det mindste har efterladt sig 33805 Enker, og 67600 Fader
løse Børn.
