153
Hun Fyldestgiørelse af Polen og begierer,
For den udi et Svar ey hende billig ærer;
Men haver brugt en Stiil, som hende gaaer for nær,
Der alt af Curlands Sag et vigtigt Følge er.
Jblant sit eget Folk hun sig som Moder viser:
Saa ingen Russisk Mand Forlyste se forliser.
Hun Naaden setter fort, som engang er begyndt,
Og vil afskaffet see al slagen Kaabber=Myndt.
Med Preussers Konge hun et Forbund vil oprette,
At med tolv tusind Mand de skal i Krig undsette,
Om nogen Fiende vil angribe en af dem:
Samt Hertug Ernstes Sag i Curland hielpe frem.
Polen.
En Pro Memoria om Curlands Sag er trykket,
J hvilken Polen har Besværinger indrykket,
At Hertug Johan Ernst kun er ved Russisk Magt,
Men ey Curlænders Gunst, igien i Landet bragt.
Til Slutning bedes om, at Russernes Czaarinde
Vil ved befalinger Krigsfolkene forbinde,
Fra Curlands Hertugdom fredfærdige at gaae,
Da Hertug Johan Ernst stort Tilløb ey skal faae
Hans Polske Majestet har fastsat at besøge
Hans Arvelande snart, og deres Fryd forøge;
Men Sygdom hidindtil har hindret ham i det,
Samt i den aarlige vedtagne Fodetvet.
Til Cracaus Fyrste=Bisp han denne Tvet betroede,
Som laae paa sine Knæe, og tolv Mænds Fødder toede.
Da Tvetten var forbi, han kyste Fødderne,
Og disse gamle Mænd til Fods opvartede.
Jtalien.
Venedig har paa nye den haarde Skiebne fristet,
Og til Bedrøvelse sin gamle Doge mistet.
Men Republiken sligt ved Vallet forud saae,
Og mueligt valgte ham, for snart en frisk at faae.
Heraf udgtves Maanedtlig i Stk paa det Kongl. Adresse=Contoit i Kiøbenhavn.
