141
Enhver, som skrive vil, for det at lade trykke,
Har længe kundet havt i Kiøbenhavn den Lykke,
At han Bogtrykkere fandt nok at vælge i,
Og Staden nys endnu fik nyt Bogtrykkerie.
Saa mange, som af dem Profit ved Oplag søger
Af Catechismuser og Kirke=Psalme=Bøger,
Skal samme efterdags forsvarligt rette saa,
At ingen grove Feyl i Trykken findes maae (*)
Nu har jeg ikke meer besynderligt at melde
Som for Maymaaneds Nyt hos Læseren kan gielde,
Undtagen, at man har fra Chinafarerne
God Efterretning seet. Nu Nyt fra Fremmede.
Tydskland.
Da Himlen Tydsklands Folk ved Krigen vilde skille:
Saa har man overalt nu travelt at bestille,
At faae Forandring gjort udi Krigsvæsenet,
Og paa en bedre Fod at faae indrettet det.
Man Generaler nok til Regenskab fremkalder,
Og mangen en, som stod, ved den Anledning falder.
En Bunian, en Wunsch, en Jastrom, og vel fleer,
Sin Skjebne hver for sig haard og ugunstig seer.
De alle straffes ey paa en og samme Maade:
En mister Værdighed; en anden Kongens Naade;
En lider Ærens Tab; en settes i Arrest,
For hver af dem har gjort hvad hannem syntes best.
Man og umager sig, at bringe det i Orden,
Som ved den fæle Krig er reent forvirret vorden.
Men stakket Tid vist ey til denne Sag forslaaer.
Man faaer Arbeyde nok paa det i mange Aar.
De Preussers Helt en Sal i Potsdam udstafferer
Med Skilderierne af lutter Officierer,
Som i den sidste Krig kiekt satte Livet til,
Og Helte=Salen Han den siden kalde vil.
Han har til Pommeren sin Reyse nu tiltrædet,
Hvor hver en Undersaat vil høylig blive glædet,
At see saa stor Monark, som alle glædes ved,
Besøge Landene i ønskeligste Fred.
(*) befalet ved et Kongeligt Rescript af 6te May, bekiendtgjort under Universitetets
Segl den 20 May 1763.
