Thi den er gandske let udi Anvendelsen,
Og derhos ligesaa udi Bekostningen.
Bør man ey større Agt for slig en Degn at have,
End dem, som lærer os, god Caffe at tillave (*).
Men mueligt Hertels Navn og Plov er hastigt glemt,
Naar Caffe=Planen er Hukommelsen bestemt.
Jblant Opgaverne udi Adresse=Bladet
Har en om Sminke=Synd sig og tilsyne ladet.
Den vist nok fremsat er af øm Samvittighed,
Om Hykkelsk Sminke ey har Haand i Hanke med.
Jo mænd, nu skal man see at meget herom skrives,
J sær da intet Haab til god Belønning gives.
Og om det beste Svar end kunde vente Løn,
Mon nogen Skiønsom skrev imod det smukke Kiøn?
Vil man den Smule Stads i slige Skranker drive:
Saa bliver det jo Synd, Lindklæderne at stive,
Samt hvad som sigter til vort Legems Prydelser,
Og det allene reent, som skident cynisk er.
De Gamle vidste ey af vore Tiders Nykker;
De bare ey engang, som deres Børn, Perykker.
De dystede maaskee ey Meel i deres Haar;
Men derfor vi i Ondt just dem ey overgaaer.
Ney, slig Opgave kan med Svaret stort ey nytte,
Og neppe Dyden kan for Sminkerie beskytte.
Men lad os give op, at nogen lærer os
Hvor Landet mange faaer af Wissings Dyd og Roes.
Han under pudret Haar bar et usminket Hierte,
Og Verden ved hans Død hans Værd at kiende lærte.
Hans sidste Villie var gudelig og god;
Thi han sin Eiendom vel brugt sig efterlod (*).
Lad os og give op, et Middel at udfinde,
At giemme slige Folk et ævigt Æreminde;
Samt sette Lønning ud for Norges Dyrkere,
Naar de os bringer Kar, som nu Finlapperne.
Lad os og give op, at Brændet ey skal stige,
Hvor Freden overalt lyksaliggiør et Rige.
End en Opzave var af allerbeste Slags:
At Banco= Sedler ey skal tabes efterdags.
*) See Adr. Cont. Efterr. No. 61.
(**) See sammesteds mere til denne Proprietairs Ære om hans Gaver.
163
