164
De altid bør saa vel som andre Penge giemmes;
Thi Folkes Lykke kan ved dennem og forfremmes.
Og at vi Sedler har, er stor Lyksalighed;
Vi faaer nok Myndt igien, om Freden varer ved.
Vor Fredsfest holden er blant os i denne Maaned
For Danmarks Monarkie fra Krigens Jld blev skaaned,
Og for Europa fik den gyldne Fred igien,
Da alles Offer=Røg steeg op til Himmelen.
At Freden rørte hver, og Gud af Hiertet pristes,
Det øyensynligen i Kirkerne udvistes,
Hvor der var neppe Plads for de Tilhørere,
Som glade gik derhen med Takke=Offere.
Af Guds Huusholdere da lekker Mad fremførtes.
En sand Veltalenhed fra deres Læber hørtes.
Materien var rig, og alle Texterne
Var Underholdning nok for Fredens Elskere
En ydmyg Tanke da Guds Forsyns Hænder kyste,
Og saaes med Fredens Plan sig henrykt at forlyste.
Den nævnte Friderich, og knælede for Gud,
Saa tidt det søde Ord, Fred, blev basunet ud.
Da kunde Talerne for længe ikke vare;
Thi hver begierlig var, Guds Gierning at erfare.
Da under Prædiken ey nogen sad og sov;
Thi alting muntert var til Herrens Priis og Lov.
Da den i Aandens Kraft opsatte Bøn blev bedet,
Blev Hiertet uformerkt af Fredens Guddom glædet.
Der ret en hellig Frygt paa alles Hierter faldt,
Da Bønnen offentlig alvorlig blev udtalt.
Dig, Dig, o Store Gud vi love! da blev qvædet,
For Gud med Fred igien Europa havde glædet,
Og for den dyre Fred hos os bevaret var
Udi de Aaringer, som andre sukket har
Af stille Fryd blev fyldt hvert Huus i alle Gader.
Man bad om varig Fred og Liv for Landets Fader.
Man tænkte ydmyg tidt: O Gud vi love Dig!
For du os skienkte Fred, da andre følte Krig.
Ey her i Kiøbenhavn var Festen stor allene;
Ney, alle overalt det samme maatte mene.
J begge Rigerne, saa viidt den holden er,
Var Fred hver Undersaat fuldkommen sød og kier.
