J Tydskland Sæden staaer saa got som nogen mindes:
Saa sex Aars Dyrtid nu skal lyksom overvindes.
Men alt det Røverpak, sam Tydskland vrimler af,
Er midt i Fredens Tid endnu en Krigens Magt.
Frankerig.
Man Kirkegaardene har i Paris ophævet;
Og naar en Franskmand der herefter har aflevet,
Skal Liget føres ud, og jordes paa et Sted,
Hvor ey Uddunstningen kan bringe Skade med.
Fredsfesten, hvortil var saa megen Anstalt føyet,
Har hver Indbygger gjort tre Dage vel fornøyet;
Og Kongens Billede til Hest med megen Stads
Er samme Tid indsat paa den nye Ludvigs Plads.
Men førend denne Fest høytidelig fuldførtes,
En Lyd af Klokkerne i Stadens Kirker hørtes,
Hvorved nu skede sidst Tilkiendegivelse:
Hvert Jesuiter=Huus blev solgt Høystbydende.
Roms Jnqvisition har nu ey stort at sige
J dette vittige og fine Verdens Rige.
Parisisk Parlement har Paven Sandhed sagt,
At han i Frankerig har ikke meere Magt.
Hvor vil hans Hellighed dog kunde sligt fordrage,
At man i Frankerig hans Bud ey vil antage
Og ham bebreyde tør, at slig Stadtholder ey
J Christi Kirkes Stat gaaer Kirkens Hoveds Vey.
Engelland.
Man om Hr. Wilkes Sag og North-Briton kun taler;
Men hvordant hans Partie end denne Sag afmaler:
Hans Frihed mueligt dog paa svage Fødder staaer.
Det vist hans Lykke er, om han den meere faaer.
Om Engellænderne udsender flere Penge,
De torde, frygtes vil fra London, selv vel trænge;
Thi Landet skrives ey saa rigt som Ordet gaaer,
Naar Holland og enhver sit Banco=Jndskud faaer.
Ved Greve Hallifax har Kongen ladet sige
Endeel Gesandtere, som findes i hans Rige:
At det ham allermest om Fred at giøre er,
Og at han gierne vil gaae Venskab ind med hver.
167
