Han dette Hospital særdeles sig antager,
Og for dets Lemmers Tarv en Aarlig Omsorg drager.
En Himmelsk Hovedstoel han har i Øyemed.
Naar andre øder bort sin Overflødighed,
Frimerne, det Folk, hvis Selskabs Ordens Skikke
Kun vides af dem selv og aabenbares ikke,
Som sine Samlinger har her i Kiøbenhavn
Blant Pesthuus=Lemmerne sig og har gjort et Navn.
Til disse Stakkele de sendte Skjorter, Serke,
Og mueligt andet meer. Sligt maae jeg her anmerke;
Da dette Murer=Lav fortiener samme Priis,
Som hiint udi Stokholm snart faaer i hver Avis.
De Penge, som paa sligt til Almisse anvendes,
Som vel anvendte jo af Skiønsomhed erkiendes.
De derimod, som Folk udgave for at see
En Kunst=Beriders Trav, anvendtes slettere.
Det var en Engelskmand, som med sin Kunst saaes stadse,
Og trende =Heste reed paa Stadens Tømmerpladse.
Alt, hvad man sige kan til hans Berømmelse,
Er, han en daarlig Kunst veløvet øvede.
Han kunstig blam os reed; og veed han just ey længe:
Saa veed han dog vist bort med vakkre Danske Penge.
Det gierne Omqvæd er, som slige Kunstnere
Udnyner for sig selv for hvad vi faaer at see.
En liden Preussisk Mand, som ikke haver Hænder,
Og mangler Fødder, ham, som man i Veyle kiender,
Der reyser rundtømkring i samme Ærinde,
Er nu og kommen her, for sig at lade see. (*)
En Kone og et Barn han daglig skal forsørge,
Og altsaa mane sit Brød paa saadan Viis adspørge.
Men til Berideren og ham vel siges tør:
Udi sit eget Sogn hver Tigger blive bør.
De unge friske Folk bør noget got at lære,
Hvormed de kunde sig i Alderdommen nære,
Og ey ved Drik og Spil at drive Tiden bort;
Thi derved mangen en er til en Daare giort.
At sligt ey her skal skee, vil Kongen forekomme;
Til hvilken Ende Han har afsagt Straffe=Domme,
See Adr. Cønt. Efterretninger. No. 41.
271
