170
Som uden Naade skal de Verter overgaae,
Der lader Tyende slig Lærdom hos sig faae. (*)
Det samme ogsaa kan til god Advarsel tiene
For dem, som efterdags skal holde Huus allene
Med Penge=Pungen, dem Forældrene betroer:
Det Tilleg, som i Aar kom til Høyskolens Chor.
Halvandet Hundrede, og flere, ey saa liden
En Rekrutering er, skiønt større undertiden.
Man Skolevæsenet vil sette paa slig Fod,
At Viisdom lokke kan de Unges Lyst og Mod.
Den første Lavrbærkrands for Verslig Viisdoms Lære
Er bleven nogles Deel, som Hæders Tegn at bære,
Der er almindeligt paa denne Aarets Tid,
Og koster Skillinger, skiønt det er Løn for Flid.
Om Æres Graderne blev dyre nu omstunder,
Da alting stiger sterkt, var det just intet Under.
En Taxt vel findes sat paa Lammekiød og Skind,
Men intet er til Pas for alle Hovders Sind.
Den allermindste Deel i Taxterne sig skikker.
Hvorledes gik det ey de Norske Glas=Fabrikker?
Man raabte: dette Glas er dyrere end hiint;
Det er ey nær saa sterkt, og ikke nær saa fiint.
Sandt nok, i Førstningen var Flaskerne ey gode,
Ey for Arbeyderne jo deres Kunst forstode,
Men for Begyndelsen er altid vanskelig.
Dog, nu kan Flaskerne nok selv forsvare sig.
Af Tyve Borgere, som skulde om dem dømme,
De fik got Vidnesbyrd; og hver maae dem berømme,
Som ret forsvarlige af Glas og Skikkelse;
Og mueligt bliver de endnu fuldkommere.
Skam, at et Folkeslag sit eget vil fornedre.
Det Norske Vindves=Glas befindes dog langt bedre,
End Fransk og Engelsk er. Hvad Pommersk Glas angaaer,
Vi det om stakket Tid saa got fra Norge faaer.
Hver ærlig Patriot det Anleg ønsker Lykke,
Som en den Danske Stat et smukt naturligt Smykke.
Gid ingen efterdags berige Fremmede
For det, vi blant os selv kan got arbeydet see!
(*) Et Kongel. Rescr pi til Kiøbenhavns Magistrat af 1ste Julii.
