Men da ved saadan Kiv, som er uskyldig Trette,
Man Ting i større Lys kan undertiden sette:
Saa hialp det mueligt lidt, man Glasset lastede;
Og Tretten nytte kan om Møllestenene.
Om dette Maleverk de to, som forhen skreve
Udi Aviserne, endnu vil vexle Breve.
Den ene Stenene fra Rhin forsvare tør;
Den anden derimod meer af de Svenske giør.
Ved Rugs Besparelsen den første intet vinder.
Den sidste tvertimod vist manges bifald finder,
Naar Danske Stene vi ved hans Anviisning faaer,
Som ligner Rhinske, og de Svenske overgaaer.
En anden Tvistighed imellem tvende Lærde,
Hvor Dyd og Vittighed har Pennen vildet hærde,
Er nogle gange seet som Tvivlsmaal og som Svar
Om Dyret, som Sanct Hans udi sin Synsbog har,
Maaskee at en af dem har Retten paa sin Side.
De mueligt lader os sin Ret til Slutning vide.
Adresse=Bladene er værde nok der til;
Og mange Læsere med Lyst det læse vil.
J samme Blade vi endnu Recepter finder
Mod Sygen, som vort Qvæg saa grusomt overvinder.
De synes gode nok, men hielper Qvæget ey;
Thi det alligevel i Hast gaaer Kiødets Vey.
Naar skal man holde op, Recepter os at give,
Som kun unyttige og ey til Fordeel blive;
Men derimod faae Vid om Sygens Egenskab?
Maaskee naar vi har liidt ubodeligste Tab.
Ansees det som et Riis, hvormed os Herren tugter,
Al Verdens Lægedom iod Hans Raad ey frugter.
Men hvi fritages da et enkelt Sted og Land,
Hvor Synd ey mindre er? Her standser den Forstand,
Vi maae imidlertid vor Tak til Himlen yde,
For vi kan Smør og Melk endnu iblant os nyde.
Lad være samme er lidt dyrere end før
Han midt i Revselsen dog vel imod os giør.
Det Skytte=Compagnie, som skyder her i Staden,
Og har sin Samlingsplads og Bane i Sølvgaden,
J denne Maaned har holdt Mester=Øvelse,
Da de, som Lykken traf, traf paa Gevinsterne.
173
