180
Han mange Heste har indkiøbt paa denne Tid:
Saa Rytteriet skal i Fred staae klart til Strid.
Frankerig.
Madame Pompadour, hvis Navn i hendes Farve
Saavelsom hendes Dragt vil varigt Minde arve,
Skal ligge farlig syg, og være Døden nær.
Døer hun: saa lever hun dog i sin Farve her.
Et mindre æret Navn Statsfangerne kan vente,
Som fra Bastillen kom, at faae hvad de fortiente.
Døds Straf for dennem ey vil blive holdt for stor,
At andre Embedsmænd kan see sig bedre for.
Man fra Provintzerne i Frankerig maae høre,
Hvad Skade haardt Uveyr og Storm har kundet giøre.
Franzoserne for sligt ey kan gaae ram forbi,
Da næsten intet Land er derfor blevet frie.
Grenoble sig i sær derover maae beklage;
Thi neppe noget Sted meer Skade kunde tage.
Man Skilderhusene omkring at flyve saae,
Og Jserflodens Vand som Taarne frem at gaae.
J Nantes saadan Regn to Maaneder har faldet,
At Marken derved er for Frugter bleven skaldet,
Og at Skibsbygningen derover standset er,
Skiønt man den fortsat sterkt i andre Havne seer.
En Friemænd være maae ved Franske Regimenter,
Hvorover man paa nye Uroeligheder venter.
De sterke Hvervinger, som skeer udi Paris,
Giør hver blant Almuen paa Statens Sager viis.
Der hverves ey med Magt, og Listighed ey øves,
Dog faaer hver Hverver Folk saa mange som behøves
Thi Lediggængerne frivillig melder sig
Til Kongens Tieneste i baade Fred og Krig.
Man her opfundet har en Kunst iblant de rare:
For al Forraadnelse at kunde Vand bevare.
Paa lange Reyser sligt til største Nytte er,
Og dets Opfinder det opdager for enhver.
Men dersom nogen vil hans Hemmelighed vide,
Han mod Opfinderens Begiering ey maae stride,
Men efter Mandens Ord sig blindt forskrive til,
At give ham en Sum saa stor han have vl.
