233
Tydskland.
Man ikke kan endnu faae alle Ting i Lave,
Skiønt hele Tydskland har annammet Fredens Gave.
Hvad Krigen kunde ey, har Bankerotter gjort,
Til mange Huses Fryd at giøre alt for kort.
Man vil at Ødselhed og Pragt skal Aarsag være,
At mange Handlende sig nu ey kan ernære.
Dog er det troligt nok, at Krigen ey er frie
For den Bebreydelse, at være Skyld deri.
Jmidlertid man seer dem dog igien opkomme,
Hvis Casser ventedes at være gandske tomme.
Der lystigt levet er omkring paa Messerne:
Saa de, som grædde før, nu faaer Fornøyelse.
En liden Dverg, som har kun sex Qvarter i Høyde,
Og efter denne Vext en vel afpasset Drøyde,
J Tydskland føres om; men han ey faaes at see,
Med mindre saadant skal for god Betaling skee.
J det Hannoverske stor Troe til Freden settes:
Saa der i steden for nye Verker at oprettes,
Skal gamle rives ned og sløyses gandske jevnt,
Og ingen mere Frygt for Krig skal blive levnt.
De Preussers Konge vil sit Folkes Flor forøge,
Og ved en Handels=Ret nu lader undersøge:
Hvad Bankerotterne for Grunde have maae,
Paa det at Handelen kan gammelt Gænge faae.
J sexten Maaneder al Skat er bleven skienket
Dem af hans Riges=Folk, som Krigen mest har krænket.
Vil Folk i Pommeren og Neumarck Bopæl slaae,
Af Kongens Casse de skal Reysepenge faae.
Alt mueligt Forskud dem til Næring og tilbydes.
For Hverving visse Aar af dem skal Frihed nydes.
Man ellers legger Vind paa Jordens Dyrkelse,
Og flittigt overalt forbedrer Veyene.
J83
