190
Hr. D Alembert nu er fra Brandenborg bortdragen;
Og da han Afsked tog, har Kongen lagt for Dagen,
At han ugierne saae en Mand at reyse bort,
Der ved sit Selskab ham fornøyet havde gjort.
At Dyrtid ikke skal i Landet sig rodfeste,
Har Kongen Faderlig betragtet hver Mands Beste,
Og ved Commission paa alting setter Priis:
Saa Kiøb= og Sælgende kan handle billig viis.
J Wien opholder sig en Kunstner nu omstunder,
Som med Maskiner giør forfærdelige Under.
Han en Maskine har, som ved mechanisk Drift
Kan skrive paa Papir en reen og vakker Skrift.
Han med et magisk Speyl og liden magisk Løgte
At samle sig en Skat forgieves vel ey søgte.
Den Mand har og fortient at blive meget rig.
En Part har mindre gjort og meget samlet sig.
Frankerig.
Huusholdningskunsten her i største Flor nu settes.
Her snart i hver Provintz Forsøg derpaa anrettes.
Bretagne haver dog et Fortrin skaffet sig,
Da den paa mange Ting er frem for andre rig
Jordæbler, Klever, Hamp, samt Hør og andet mere,
Man finder sammesteds ret vakkert at florere.
Qvægs Tillæg tager til. Bi=Avling ligesaa.
Enhver umager sig, sin Jord i Stand at faae.
Man planter Nøddetræer, opelsker store Skove,
Hvoraf ufødte Folk sig først kand Nytten love.
Sligt Patriotisk er, men kan ey altid skee;
Thi faa kun sørge vil for Efterkommerne.
At farve Tyrkisk Rødt, er sammesteds opfundet:
Og om det Sandhed er, den Tidende er grundet:
Bretagne vinde vil ved den Opfindelse
Den hele Sum, som før gik ud til Tyrkerne.
