J Rigets Hovedstad de Engelske sig viser
Med saadan ødsel Pragt, at mangen en Pariser
Sig gandske fuldt og fast deraf indbilde vil,
At ingen fattig Mand i Engelland er til.
Man mener nu, det Skrift, som Statens Rigdom kaldes,
Vil af Regieringen samtykkes og bifaldes.
Men Toldforpagterne, og fleer Betientere,
Anraaber Himlen om, at dette ey maae skee.
Holl= og Engelland.
Det var i Amsterdam, der først blev gjort Forhaling
Af visse Handlende med Vexlernes Betaling.
Den Engelske Credit vel rystede, men stod:
Saa Handel kommer nok igien paa gammel Fod.
Jmidlertid man ey endnu vil Modstand giøre
Mod Engelsk Guld og Sølv af Landet at udføre.
Man skriver offentlig, at Londons Banqve selv
Har til Profiten Lyst, som fiskes af den Elv.
De Store og de Smaa har her i disse Dage
Sit fulde Arbeyd med Lykønskning at andrage,
Til Kongens Majestet for hans sidst fødte Søn,
Som ved Adresser skeer, men helst ved Hiertets Bøn.
Sverrig.
Til de Indretninger, som Nytte med sig fører,
Den, som udi Stockholm er gjort, i sær henhører,
Hvor alle Gaders Navn paa Tavler skrevet staaer
Paa Hiørnehusene: saa ingen vildsomt gaaer.
Qvægsygen vil endnu udi det Svenske Rige,
Uagtet alle Raad, Farvel dog ikke sige.
Den Heste, Faar og Svin endog angribe tør,
Og Landet mangesteds aldeles fattigt giør.
191
