184
Hvad Rige kan sig vel af slige Printzer bryste,
Som Undersaatterne har kundet meer forlyste,
End disse Elskede, som vi af Naaden fik:
Vor Kron=Printz Christian og Arving Friderich.
Vort Riges Hovedstad omfavnede Dem Begge.
Her vil De Vinteren i Roe tilb ge legge.
Ja, gid ey nogen Ting forstyrre Deres Roe:
Saa De i stille Fred blant kierligt Folk maae boe.
Er Glæden for et Folk, som elsker Dem, vel liden,
At see Dem offentlig paa Lystspil undertiden:
Den Danske Skueplads vil blive levende,
Naar den beæres med saa høy Besøgelse.
Det er om Vinteren at Byer Folket glæder,
Naar Sommer=Herlighed forlader Sommer=Sæder.
Vor Stad derover og oplukker Glædskabs Dør
For Folk, som samme fandt paa Landet større før.
Monarken dog endnu sit Sommer=Sæde priser,
Og paa sit Fredensborg for Folket Omhue viser.
Men om en stakket Tid Han vil landsfaderlig
Til Hovedstadens Borg i Roe begive sig.
Han efterhaanden seer de Bud at efterleves,
Som til Hans Folkes Gavn af Hannem underskreves.
Det er ved disse Bud Hans Majestets Armee
Ved god Forandring faaer en rar Anseelse.
Hvad Krigs=Forordningen i første Post befaler
Om et besoldet Tal af høye Generaler,
Som her udgiøre skal et Generalitet,
Dertil Udnævnelsen af Friderich er skeet.
Det hele Rytterie og Fodfolk nu omsettes,
Og paa en anden Fod inddeles og indrettes.
Endeel afskediges. Paa Heste Opbud skeer;
Og Krigshuusholdningen udpyntes meer og meer.
J de Forandringer, som herved gjorte bleve,
Den tappre Ahlefeldt og velfortiente Greve
For troe Fortienester sin Konges Naade fandt:
Saa han i Kiøbenhavn blev udnævnt Commandant
