136
Men hvo, den Frihed vil sig nu til Nytte ført¬
Betænke maae, den skal med Vinteren ophøre;
Thi slig Tilladelse en Dag ey længer gaaer,
End til Tordmaaned seer sin Udgang næste Aar.
Det andet Nyt, som har i Staden sig tildraget,
Er glædeligt for dem, som faae sit Haab ledsaget
Af Lykken derudi, at hun dem kom ihu,
Da Lotteriet blev til Slutning udtrakt nu.
Den høyeste Gevinst vandt en af vore Velske,
Som qvæder Opera og Kierlige vil elske.
Et andet Aar vi faaer et andet Lotterie,
Hvor man kan tabe meer og vinde meer udi:
J nogle Tidender man har desvette merket,
At Barnemødre har forglemt Opfostringsverket,
Naar de nyefødte Børn i Forstuer har lagt,
Og Mødres Kierlighed Farvel koldsindig sagt.
Endskiønt Opfostringen kan være dem en Byrde,
Bør de ey Børnene paa saadan Maade myrde;
Thi saadan Gierning ey fortiener andet Navn;
Og her er Anstalt nok for dem i Kiøbenhavn.
Den meget sterke Storm, det har i lang Tid været,
Har Glædens Forraad reent for mange Folk fortæret.
Endeel af Skipperne, som Øresund har seet,
Har sikkert ey af sin og andres Skade leet.
Mangfoldige af dem har haardest Skiebne fristet.
En Part har Ankere og Anker=Tove mistet.
En Part har Skibbrud liidt ved grusom oprørt Strand.
En Arbeyds=Sluppe blev i Sundet fyldt med Vand.
J samme elleve Matroser sank i Vandet,
Hvoraf de otte slap med Fare ind paa Landet;
Men trende druknede, og satte Livet til,
Som var ved Helsingøer uheldigt Sørgespil.
Det Nyt fra Horsens sees, man sørgeligt maae kalde,
Ey for en Sandgrav kan paa Marken sammenfalde;
Men fordi Bakken paa en Mand og Kone faldt,
Hvoraf vel Manden strax, men Konen ey blev qvalt
