197
Fra Aalborg Rygtet os bedrøvet gaaer i Møde;
At Provsten Thomas Pracm paa Prækestolen døde,
Da han sin Prædiken paa Landemodet holdt,
Hvers Blod derover snart af Gysen strax blev koldt ().
Døds Maade, Tid og Sted af Mennesket ey vides.
Paa sterkest Legems Kraft kan ingen Time lides
En ung kan hastigt døe, men den, som gammel er,
Han paa sin Vandringsvey er Døden sikkert nær.
Hver Dags Erfarenhed den Sandhed os kan lære:
Og den bør allermindst for Præster fremmet være.
Hvo kun i Troen døer, som Bonde eller Præst,
Hvad Tid og Sted det skeer, saa døer han allerbest.
Ved denne Leylighed jeg her om Præster skriver,
Den sidste Vielse blant os erindret bliver (*
Da Weyhe, Kofod, Holst sit Kalds Beseigling fik,
Og til forskielligt Land som Lærere udgik.
Endskiønt Propheter ey i Fødelandet æres:
Saa skal dog Ordet der af de to første læres.
Til Færøe, Bordingholm de bleve kaldede;
Men Holst udi Algier skal lære Slaverne.
Vi ønsker dem al Held saavelsom alle Præster.
Nu er der intet meer, som her at skrives, rester.
Dog bør ey gaaes forbi den Saltsteens Virkninger,
Som for de syge Faar og Qvæg anpriset er (*)
At Hastfær i en Hast er bleven dens Opfinder,
Sligt ikke lettelig i Tanke nogen rinder.
Af dens Beskrivelse, man slutter den er god,
At tage Sygen bort, samt staae dens Magt imod
Dens Priis er billigt sat, naar den kan Qvæget gavne;
Og ingen Landmand bør den i sit Huus at savne.
Hvert Middel ufortalt, som man har raadet til,
Enhver sig sikkert best ved dette finde vil.
Tydsk¬
(*) Hr. Confistorial Assessor Thomas Praem, død i Budolphi Kirke i Aalborg strax
efter hans Indgangs Forklaring. Var 70 Aar gammel. See mere derom Adr. Cont.
Efter. No. 110.
(**) Denne Præste=Ordination var den 28de October.
5) Ved en Efterretning fra Rentekammeret af 3die Nov. h. 4. S. Adr. Cont. Efter.
No. 118.
