254
See, Biskop Ahrens nu opløfter Mosts Hænder
Og Seyervindings Haab til Christi Stridsm ænd sender.
Nyekirkens Menighed, annam Vetsignelsen!
Og see dit Bedehuus ey falde meer igien.
Hver Nordmand prise Gud, som andre Landes Plager,
J sær Hornqvægets Død, fra Norges Rige tager.
Qvægsygen var begyndt ved Christiania;
Men Kammerherre Storm, næst Gud, den drev derfra
Han Anstalt føyede, saa Sygen strax ophørte,
Som man derop til Skibs ved en Qvægladning førte
Og derved har beviist som Stiftbefalingsmand,
At høy Aarvaagenhed kan læge saaret Land.
Naar Sygen andensteds utalligt Tal henrykker,
Her døde neppe fleer, end fyrretyve Stykker.
Gid dette lægte Saar ey brekke Hul igien!
Saa kan de Norske ey fuldtakke Himmelen.
Tydskland.
De Tydske Fyrster nu fornøden Anstalt giøre,
J sær Churhusene, sig prægtigt at opføre
Naar den Forsamling skeer, som først skal for sig gaae,
Før Erkehertugen kan Romersk Krone faae.
Man mener fuldt og fast, at Val og Kroning kommer
Udi sin Rigtighed med snareste i Sommer:
Ja meer, at Keyseren og Keyserdronningen
Vil selv personligen til Franckfurt komme hen.
Men fastest Forset kan Forhindringer dog finde.
Naar Erkehertugen sin Erkehertuginde
Ved Døden savne maae saa uformodentlig,
Kan fleer Forhindringer jo let indfinde sig.
Hun i en Barselseng af Børnekopper døde;
Og dette skulde just saa uforventet møde,
Da Romersk Dronnings Pragt for hende færdig var.
Saaledes Gud og Folk ey lige Forset har
Meer uformodentlig et andet Dødsfald meldes:
Chursachsens Friderich af Døden overveldes (*).
(* Fød d. 5 Sept. 1722 Kom tilRegiærinaen deg Den. 1763. hai deb samns Ae¬
den 17 Derember, Kl. 2 Formiddag.
