Et Slagflod sig indfandt med Børnekopperne:
Saa han ti Uger kun sit Folk regierede.
Hans Søn, Churprintzen, har kun tretten Aar oplevet.
Tænk, hvor det hele Hof er høyt forbavset blevet,
Da alles store Haab saa hastigt døde ud
Og Rygtet fløy omkring med dette Sørge=Bud.
En Mængde andet Nyt i Tydskland sig tildrager.
Grev Wartensleben man i Cassel fangen tager;
Men synder derved ey mod Lov og Folkeret.
Nu er han frie igien, og man forglemmer det.
Engelland.
Hr Wilkes Sag endnu ey er til Ende kommen.
Men mueligt Døden ey ham lader høre Dommen;
Thi i en Tvekamp han en Kugle nylig fik,
Skiønt for hans Vederpart Pistolen først slog Klik,
En Tvekamp i Paris ham før navnkundig giorde;
Skiønt Rygtet spreder ud, han da ey møde torde.
Men at han mødte nu, det øyensynligt er,
Fordi hans Ære var ham fremfor Livet kier.
O Wilkes! maatte du endnu for Døden lære,
At Folkes Ære just af Tvekamp har Vanære;
Thi hver, som fordrer ud, og hver, som møde vil,
Slet ingen Ære har, men Liv at sette til.
De Stratenrøvere fortiener større Ære,
Som for en geistlig Mand den Ære vilde bære,
At de selv fulgte ham uplyndret til hans Hiem,
Saasnart hans Præstekiol var bleven seet af dem.
en Skottisk Lieutnant Dun sig og har gjort næynkundig,
Ved det, han vilde dræbt Hr Wilkes underfundig.
Men Himlen dette Mord dog haver værget af
Og mueligt har bestemt Hr Wilkes mindre Straf.
Men nok om denne Sag. Her og et Ord maae skrives
Om den Fornøyelse, hver Engellænder gives,
At Brunsvigs Arveprintz skal Kongens Søster faae,
Og at han hid til Skibs med Pragt har vildet gaae.
Sverrig.
Man har fra Cimbershavn de Tidender erfaret, ¬
At Creaturet der fra Sygdom er bevaret,
Men¬
21
21
