Ved Øre=Sundets Told og Fæstning, hvor bestolded
Selv Commandanten blev, Naturens Told er tolded
Af Hr. Geheime-Raad von Osten, Hr. von Mold
Men Kongen er betænkt paa andre brave Folk
Mænd af Fortienester Han har i alle Stænder
Og hvers Værdie af dem Han veyer af og kiender
Seer Han blant Fremmede en fortient værdig Velfortient,
Staaer Naaden saadan en hos Kongen uformeent.
Men hvo, som derimod sig dristig tør indbilde,
At Danner=Kongens Hof og Folk sig laer forvilde
Af Glimren, Brovterie, Skin, store Ord og Pragt,
Han kiender Dansken ey, og finder kun Foragt.
Hiin Brovter, der blant os sig som et Veyrlys viste,
Med eet al sin Credit, ja Frihed med, forliste.
Han søgte nok at faae svøbt Øyne her i Blaar;
Men slige Karle Plads i Slutteriet faaer.
Nu er det vigtigste, min Læser! dig anmelder
Saasnart jeg dig har sagt, en Lieutnant blev nedfældet
Ved Gaarden Killendal i en fordømt Duel;
En anden Lieutnant ham med Kaarde stak ihiel
Til saadant maatte nok en vigtig Aarsag være
O ja! den gamle Grund; en om fornærmet Ære!
For at forsvare den, han satte Livet til;
Og Cains fæle Skrek den anden følge vil
Nu kan de Levende af denne Døde lære,
Hvad Ære han nu har af Forsvar for hans Ære.
Udi en lovlig Krig sligt Blod med Ære flød;
Der, der! men ikke her, er Helte=Daad og Død.
Tydskland.
Om Oversvømmelser, og deraf flydte Skade,
Man læste idelig i denne Maaneds Blade,
Som Rygtets Vinger har fra Rigets Stæder ud.
Hver Post tilbragte Folk derom nye Sørgebud.
Saa kan hvert Element, naar Himlen det vil byde,
Forhindre, at vi Liv og Gods i Roe maae nyde
