Ey ene Jld og Vand, men ogsaa Luft og Jord
Har egen Forraad nok til Livs og Lykkens Mord.
Næst saadan Sorrigs Nyt, os Efterretning gives,
Om Franckfurts Glædes Maal, som allesteds beskrives
Det snart utiøl gt er, hvad Umag alle har,
Før Tilberedelsen fuldkommen bliver klar.
Endeel af samme kan endogsaa deraf merkes,
At Stads=Besetningen anselig skal forsterkes,
Ey for at sette sig i Stand mod Fienderne;
Men Franckfurt skal nu snart en Romersk Konge see.
De Østerrigske Folk, som der skal paradere,
Udi Bevægelse nu allerede ere:
Og Tallet meldes øs, som er dertil bestemt:
Saa ingen Anstalt meer til Fred og Fryd er glemt.
Grev Wartensleben nu sin hele Sag forsvarer,
Og, hvad der Aarsag var til Fængslingen, førklarer.
Lad andre dømme den velgrundet eller slet!
Man veed, hver stridig Part vil altid have Ret.
En hver udi Berlin nu seer, at ogsaa Tyrke
Har Videnskaberne begyndt hos sig at dyrke;
Thi Achmet Effendi har fremlagt for en Dag,
At han i samme har en reen og ædel Smag.
Men tænk, hvad Rygtet os fra denne Stad meddeler,
At nogle Brændeved fra Kongen listig stieler
Naar Udlevering skeer til Mustaphas Gesandt.
Mon man først dette Greb ved dette Hof opfandt?
Om alle skulde gaae udi den Spanske Kappe,
Som et og ander bort fra Hofferne tør snappe,
Hvor blev da dette Tal for dem utælleligt,
Som tør indbilde sig, der kan passere sligt
Frankerig.
Den Franske Opsigtsmand ved Komgens Jindtægt, nyder
Den Naade, Kongen selv berømme vil hans Dyder,
Og siger: Ærlighed, Flid, og hans store Pund
Til hans Udvælgelse har lagt den første Grund.
