Bør have størst Partie, og eye Hierterne; 7
Thi han sin Konge-Dyd mod alle lader see.
See, han afskaffer ey en gammel lovlig Vane;
Men for Goddædighed selv naadigst Vey vi vane:
Paa første Juledag han selv til Offers gaaer,
Og Bispen en Klump Guld af Kongens Hænder faaer.
Han til de Fattige uddeler store Gaver.
Sligt stor Velsignelse i Følge med sig haver.
Almisser, naar de skeer i Gudsfrygt med Forstand,
Har aldrig gjort en Rig til nogen fattig Mand.
Det ellers artigt er, og priseligt i Staten,
At det i London er en Skik blant Magistraten,
At to af dem skal gaae i Caffehusene,
Og samle Penge ind til stakkels Fængslede.
Tænk, hvilket herligt Syn! at see en Borgemester
Med en Medbroder gaae omkring til Caffegiester,
Og samle Almisse. Man knap en Raadmand fiki
Udi Smaastæder til, at øve saadan Skik.
Hr. Wilkes nylig fandt for got, sig bort at pakke,
Og før i fremmet Land med Frihed taer til Takke,
End i sit eget Land at leve i en Frygt;
At Livet neppe selv i Frihed der er trygt.
Om Brunsvigs Arveprintz man nu bestandig taler,
Og hans Bedrifter sig i Tankerne afmaler
Saa tidt man nævner ham; ja paa Berømmelser
Har neppe Forraad nok for hans Fortienester.
Hos Fruentimmerne han staaer saa høyt opskreven,
At han blant dennem er al Talens Jndhold bleven.
Endog de Ringeste har taget Part deri
Med saadan Hidsighed, som blev til Klammerie.
Her sees hvor Tapperhed indtager og befalder.
Et Par har vexlet Ord om Printzens Leve=Alder;
Ja den Ordvexling steeg til Skienden, Skieldsord, Slag,
Og lagde Kierlighed i Vrede for en Dag.
En anden Kierlighed udi sin Klarhed fandtes,
Da Hertug Ferdinand til hans Augusta bandtes
