Med Enighedens Baand ved Fyrsteligste Dyd.
Hvor har den Sextende opfyldt hvert Bryst med Fryd!
Ey Rygtet er i Stand til at afbilde rigtig
Den Fest udi sin Pragt, som var saa stor og vigtig.
Naar derom skrevet er meest i Aviserne,
Kan man i samme dog knap Skyggen deraf ste.
Man saae paa Gaderne utallige Personer,
Henrykte ved at see Jlluminationer
Til denne Samlingsfest sindrigt indrettede.
Kort sagt, al Pragten var ret Kongelig at see.
Men et langt andet Syn vist den Duel har været,
Da en Landjtinker og en Præst har duelleret.
Tænk, hvilken stridbar Præst, som torde fordre ud!
Hvad Agt har han ey havt for Guds og Kongens Bud!
Landjunkeren sig kun forgieves vil undskylde,
At Præstens Villie han ikke kan opfylde,
Da for sin Kones Skyld og Børns han leve maat.
Her hielper ingen Snak! han maae med Præsten gaae.
Nu tager hver af dem Pistolen fat ret dristig;
Men Præstens Hensigt er, at være mere listig,
End hiin, og skyder først. Nu blev han sikkert glad?
Ney! Skuddet ramte ey: saa han om Livet bad.
Hans Vederpart, som var mod hannem ikke bister,
Ham skienkte det, men han sit Præstekald vist mister;
Thi Præster ikke er iblant de Stridsmænds Tal,
Der saadan Ære har, som glubsk forsvares skal.
Holland.
O Haag! hvor stor Allarm er dog ey foraarsaget,
Da dine Damer saae sit Levnets=Løb opdaget,
Og fremlagt tydelig i en udkommen Bog?
Forfatteren af den har neppe været klog.
Hans Orm har plaget ham med en forhexet Grille.
Hvad vilde han med dem dog have at bestille,
Hvis Magt er allerstørst, naar samme synes mindst?
Foragt hans egen blev, og Baal hans Bogs Gevinst.
P¬
