Saasnart nu Obersten den Casse fik oplukket,
Blev ved Pistolens Skud strax Jld i Krudet stukket.
J Veggen Kuglen fløy, og traf ey Obersten,
Skiønt den ham agtet var af Casse=Senderen.
Hans Liv vel sparet blev, men han blev slemt tilredet,
Og paa hans Legeme samt Klæder brændt og svedet:
Saa man ham forefandt i en ynkværdig Stand.
Krud=Luen stak endog Gardinerne i Brand.
Paa Børglum Kloster har en stor Allarm da været;
Thi Jlden kunde let den hele Gaard fortæret.
Lampetter, Vinduer og Speyle sprang i tu.
Men Gierningsmanden ey opdaget er endnu.
Af dette kan man see, hvor Folk kan være onde.
Mistanken falder dog ey paa den stakkels Bonde,
Som bragte Cassen frem. Han kun et Redskab var
Hvoraf Spidsbuben sig betient til dette har
De Jydske Kierlighed til Trængende betaler:
En Banco=Seddel paa halv hundrede Rixdaler
J Fattigs=Blokken var i Skanderborg nedlagt,
Som giver Giveren vort Ønske, Roes og Agt.
Ukiendt for Verden han har af slig Gave Ære,
Og til Opmuntring sligt for andre Folk bør være.
Den Christendommens Pligt, at hielpe Fattige,
Kan øves allerbest af de Formuende.
Tidt beste Villie besidder ingen Evne;
Tidt Evnen ingen Plads for Villien vil lævne;
Men hvor de begge to udi Forening staaer,
Der altid Fattige vis Hielp og Tilstød faaer.
De Jydske Ræve har i Vinter gale været.
Maaskee for de har Kiød af døde Kiør fortæret.
De ved høy Middags=Tid gik ind i Byerne,
Og sig for Mennesker ey mere frygtede.
En Mand i Aalborgs Stift to Koner lod begrave,
Og var saa lykkelig, den tredie at have,
Før Aaret Ende fik. Han giver os Beviis,
At som et Albuestød er Hustruers Forliis.
