132
Men større Herlighed dog har i Franckfurt været,
Som blev med Keyserens Nærværelse beæret,
Da Romersk Konge=Valtensstemmig for sig gik,
Og Erkehertugen den ønskte Krone fik.
Med Keyserligste Pragt blev Reysen foretaget,
Og til hvert Post=Sted saaes af Majestet ledsaget.
Det Følge, som var med, saa høyt anseligt var,
At hvers Opmerksomhed dets Mængde vundet har.
Det Spørsmaal, som blev gjort, da første Samling skede
Om Romersk Konge=Val fornødent kunde hede?
Besvaret blev med Ja; Saa Kroningen derpaa
Med allerstørste Pragt strax kunde for sig gaae.
Man havde overalt gjort Veyene til rette,
Og tragtet, alle Ting i beste Stand at sette:
Saa ingen Hinder var for Reysen nogensteds,
Og Keyseren sig fandt med alle vel tilfreds.
J Sammenkomstens Tid var hver Dags Fryd og Glæde.
Da idel Lystighed i Franckfurt havde Sæde;
Man rare Lystspil saae, man spiste, dandsede,
Og giorde vexelviis sig al Fornøyelse.
Saasnart som Keyseren til Franckfurt nu blev ventet,
Blev strax fra Nyrnbergs Stad Regalierne hentet:
Rigskronen, meget tung (*), samt Æblet, Scepteret,
Og Carl den Stores Sværd, med stor Solennitet.
Frankerig.
Herfra berettes Nyt, der ret som Fabel klinger,
At trende Mænd en Præst udi Marseille tvinger
Om Natten at staae op, og til en Døende
At følge bort med dem, med Skiul for Øynene.
Han gik, og endelig udi et Hnus indførtes
Hvor den befaling til et Fruentimmer hørtes:
See, Skriftefaderen vi bringer Eder hid;
Skrift snart og lydeligt; her er kun stakket Tid.
ODenne Krone veyer 15 Pund.
