J¬
End just paa denne Tid man dem i Franckfurt fandt,
Da ved Tilførselen al Dyrtid reent forsvandt.
Man saae nu Keyseren til Reysen sig at laver
Saa Franckfurt maatte ey den Glæde længer have,
Som den af mangen Stad saa længe misundt var.
Og som saa manges Syn med Lyst fornøyet har.
Han med en kronet Søn tog Afsked med den Mængde,
Som dem tilønskede al Held i Tidens Længe.
Saaledes Ende blev paa denne Herlighed,
Der voxte op som Frugt af ønskeligste Fred.
Hr. Achmet Effendi nu og har Afsked taget
Fra det Berlinske Hof og hen til Polen draget,
Hvor han vel ventelig sin Herres Ærinde
J Warschau rygte skal til Polens Tieneste.
Sverrig.
Her Kongen, Dronningen og Printzerne har været
Saa naadige, at de personlig har beæret
Med høy Nærværelse de Stierne=Kyndige,
Da Maanens Skygge de for Solen skulde see.
De Svenske, som med Lyst Huusholdnings Kunsten dyrker,
Og derved Rigets Vel og Folkets Gavn bestyrker,
Har nu paa nye igien to Spørsmaal stillet frem,
Og sidst ad Aare vist vil vente Svar paa dem.
De spørger: hvordant Skov best holdes kan ved lige?
Som synes gandske let; men er dog tungt at sige.
Skov voxer me get se ent; men snart er ødelagt.
Enhver Skov=Eyer det maae altid give Magt.
De spørger videre: Om nog en kan udfinde
At blande Leer og Sand, og det saa sammenbinde,
At uden Brænding det med brændte Steen kan staae,
Og i et heelt Aars Tid af Regn ey Skade faae?
Kan dette findes ud: saa vil det nyttigt være.
Hver Bonde saadan Kunst i Landet burde lære,
Som aarlig kliner op hvad aarlig regner ned,
Og til sligt Klinerie har tidt kun liden Fred,
43
