En anden Skrivelse til Polske troe Prælater,
Woyvoder, Ypperste, og øvrige Magnater,
Har Preussens Majestet iligemaade sendt,
Hvoraf hans Sindelav tilfulde er bekiendt.
Han siger derudi, at han ret rørt var bleven
Af deres Nidkierhed, som var for ham beskreven,
Og at hans Majestet med samt Czaarinden dem,
Til det forønskte Maal vist vilde hielpe frem.
Kun hans og hendes Lyst er henvendt til det ene,
At kunde Polens Fred og Frihed kraftig tiene.
Derom forsikrer han dem alle kongelig,
Og dem formaner til, at skye indbyrdes Krig.
Fyrst=Prunas giør sin Flid at bøye de Gemytter,
Som den indbyrdes Splid forsvarer og beskytter.
Kron=Storseldtherren sig fra ham afsondret har,
Da han ey hidindtil af lige Tanker var.
Men efter stor Dispyt man endelig fornemmer,
At i en Samling er ved fleste faldne Stemmer
Erkiendt for billighed, at nu Krontropperne
Kron=Storfeldtherren ey skal være lydige.
Man dem alt haver sat et andet Overhoved,
Hvoraf nu bliver Held for Republiken loved.
Det kommer der paa an, om ogsaa Tropperne
Den nye befalings Mand vil blive lydige.
Han har imidlertid sig Vey dertil beredet
Ved strengest Manifest, som er af ham udstædet.
Det Ordsprog blive ey til Polens Valsprog sat:
Man mange Hoveder ey rummer i een Hat.
Rusland.
Gaarinden har bestemt sit Liefland at besøge,
Og ved Nærværelse der Folkets Fryd forøge.
Til Riga vil hun først paa Reysen drage hen,
Og Miethan venter og Deel i Besøgelsen.
Hun ved et Nota nys har ladt tilkiendegive,
At Polen aldrig skal et Tvistens Æble blive
Jmellem Ruslands Hof og Ottomanners Port,
Som hidtil begge eet til Polens Tarv har gjort.
39
