40
Ost Jndien.
Udi Moxudabath afvigte Aar har været
En grusom Jldebrand, som Staden har fortæret;
Men saasom det er rart, en Uheld ene er:
Saa slig Ulykke blev af fleer ledsaget der.
Det nys afbrændte Folk forgrædt seer Stadens Aske,
Betrygget, større Nød ey kan dem overraske,
Forbauses tumlende tilbage hist, her frem,
Da Jorden gyngede og rystede med dem.
Det syntes, de sit Liv umueligt kunde redde.
Ti Alen Ganges Flod steeg over sine Bredde,
Og Vandet brusende mod Folk paa Landet kom;
Saa der var idel Død, hvorhelst de saae sig om.
Man forestille sig, hvor Folket var i Knibe,
Den Tid fem hundrede heel rig beladte Skibe,
Som laae paa Ganges Flod, ey Roe at flyde fik,
Men ved Jordskielvets Magt i tusind Stykker gik.
Jo Dehea sine Børn, om den kan flere føde,
Fortælle længe vil om disse voldsom Døde,
Og stedse fattes Ord, den Ynk at male af,
Som faaes, da Jorden sig opslugede til Straf.
Har Jordskielv nogensteds Jordkloden strengt hudflettet,
Og Ødeleggelser til varig Skrek anrettet?
Saa gak fra Lissabon og hen til Lockipor!
Der til din Gysen du skal finde Fælheds Spor.
Men bør jeg vel derhen med dig, min Læser! ile,
Hvor en Landstrekning laae, hvis Omkreds var fem Mile,
Som er der nu ey meer. Der sees udi dens Sted
En Afgrund fuld af Skrek og fæl Elendighed.
Staae! tænk! bæv! frygt! og flye! thi see, nu synker Stedet,
Hvor mange Mennesker og Qvæg var Liv beredet.
Men frelses disse ey? o ney, de synker med!
See hist, nu tumles de udi Afgrunden ned.
Kom lad os vende om, og blive paa vort eget.
Lad Eftertanken her dig giøre ret bevæget,
Ved den Betragtning, at den Plet du lever paa
Kan nok saasnart som hiin med dig og alt forgaae.
Hoeraf udgives Maanedtlig 1 Stk. paa det Kongl. Adresse=Contoir i Kiøbenhavn
