Ost=Friesland siden Dig til sin Fyrstinde fik.
Men der Din Glædes Soel for hastig undergik.
Vort Norden siden Dig af Jorden meest forlyster;
Her var Du altid nær en værdigst kronet Syster.
Her saae vi Dig ret stor; her var Din Tidsfordriv,
At tale, synge, troe til Gud for bedre Liv.
Du fik det gandske vist, af Naaden dertil værdig.
Du til den Reysefærd hvert Øyeblik var færdig.
Dit Fyrstelige Liig med værdig Pomp og Pragt
Til Kongers Mausole i Roeskilde blev bragt.
Hvil der til Hvilens Dag for Guds Folk ret begynder,
Naar Verden hører op, naar Guddoms Røst forkynder
De faldne Legemer en høy Forklarelse,
Og setter Dit iblant de ypperst Salige.
Din Himmel=Reyse vi maae ret merkværdig regne,
Da tvende Bisper saaes paa samme Tid at blegne
For Dødens skarpe Lee. Den ene foran gik,
Og af den anden Du et Himmel=Følge fik.
Det var den Tredie Hr. Doctor Brørson døde.
Fra Riber=Stift til Gud han gik for Dig at møde.
Og Dagen efter at Du himmeltagen var,
Hr. Hygom, Aarhuus Bisp, Dig Følge givet har
For disse tvende Mænd den Danske Kirke sørger;
Men Stifterne vel snart det Glædes Budskab spørger,
At Kongens Majestet, som Kirkens Hoved her,
Dem Bisper skienket har af troe Fortienester.
Professor Sneedørfs Død vil Norden og beklage.
Han var en Mand af Smag og lærte Folk at smage.
Et Vidnesbyrd derom staaer i Tilskueren,
Og i de Breve, som vi har fra Mandens Pen.
Han sparet var som Barn fra Børne=Koppers Vælde,
Men maatte nu som Mand af dem sig lade fælde.
Hans Jnformatør=Plads hos Printzen Friderich
En æret værdig Mand, Professor Guldberg, fik.
Hvad større Vellyst kan for skiønsom Tanke være,
End at saa god en Mand saa from en Printz maae lære.
Hvor vil Fuldkommenhed opgroe i Printzens Siel,
Som lærer saa betids at troe og tænke vel.
