Men denne Lystfugl kan dog ingen Ligning nyde
Med den ved Fridrichsberg, hvor Printzerne sees skyde.
Kronpringens Høyhed skiød den venstre Vinge ned,
Og viste derudi sin høye Færdighed.
Han i sin Ungdom vil sig giøre kyndig, færdig,
Og øvet i alt det, der giør, at herske værdig:
Saa Han i Lighed kan med Konge=Fædre staae,
Om dem i mange Ting ey meget overgaae.
Lyksaligt Monarkie! hvor Efterslægt opdager,
At første Konge=Dyd i Stammen ey aftager,
Men stedse tager til i de Nedstigende;
Hvor hver kan paa en Stor en Større Konge see.
Der ingen Leylighed for nogen Stand skal fattes,
At blive lykkelig; der Bondens Sveed kan skattes
Før frugtbargiørende; der alles Flid og Jid
Belønnes med alt Got i lykkeligste Tid.
Vort Norden idelig saa lykkeligt har været.
Man her i Kongerne Fuldkommenhed har æret.
Her Handelen sig har udvidet meer og meer,
Med al Slags anden Hild, som alt ved Kongen skeer.
Det Selskab Handlende, som Folk i China kiender,
Med Lykke Seylere paa længste Farvand sender.
De faaer dem hiem igien med rige Ladninger.
I denne Maaned vi har talt den anden her.
Captamen Schmidt, som har ført Skibet, Kongen kaldet
Har seet det i hans Lod i Aar at være faldet,
At han den anden blev af Chinafahrerne,
Som kommer hiem i Aar til Kleverblad af Tre.
Blant mange, som sin Bøn ey glemmer Gud at sende
For de Søefarende, at de maae vel fuldende
Sin Reyse hver for sig, er Stadens Fattige;
Og Søefolk er igien mod dem godgiørende.
Beviis paa Gavmildhed mod Christi arme Lemmer,
Og at Søefarende ey deres Løfter glemmer,
J Holmens Kirke var ret rørende at see,
Da Fattig=Blokkene der bleve aabnede.
Foruden anden Myndt der ogsaa fandtes Kroner,
Som vare lagte ned af gavmilde Personer.
