Dog, giver Jer tilfreds, J Folk, som misfornøyes
Ved det, nye Udgift skal til Eders gamle føyes;
Thi om en stakket Tid J skulle faae at see,
Hvor reent der blive vil i alle Gaderne.
De høye Herrer, som skal Omhue derfor drage,
Ey med Koldsindighed sig Sagen vil antage.
De har Forandring gjort i Feyer=Lønnens Plan,
Og fleer Forandringer endnu man vente kan
Det komme kan saa vidt, hver Hyre=Vogn i Staden,
Som kiører Skarnet op og rundt omkring i Gaden,
Skal give noget vist til Gade=Rensningen;
Thi de har megen Skyld, ifald den bliver seen.
Monarkens Øyemed er herudi det beste.
Han allernaadigst Syn paa alles Tarv vil fæste.
De Fattige ey gaaer Hans Øyesyn forbi.
Han dem fra mangt et Suk i Armods Trang vil frie.
En mild Barmhiertighed fra Kongens Throne taler:
Der nu udredes skal Ni Tusinde Rigsdaler
Til Fattige hvert Aar af Hovedstadens Grund.
Velsignet Budskab fra Medlidenhedens Mund!
Ey Kongens Slotte selv fra Ligningen fritages.
See, hvilken Kierlighed i dette ey opdages!
Enhver med Glæde bør betale denne Skat
Som nu ved Ligning er paa Stadens Grundtaxt sat (*).
Rosset ved Gavmildhed igien har Himlen æret.
Hos Pesthuuslemmerne han har personlig været,
Og af Velsignelsen, som Gud ham skienket har,
Uddeelt en Almisse i deres tomme Kar.
Han roses velfortient, og ønskes at velsignes.
Gid han af mange maae i dette efterlignes!
Hver giøre got den Stund han haver Tid dertil;
Belønningen derfor ey Naaden glemme vil.
See hvor Retfærdighed sig Ærestøtter skaffer,
J det Lovgiveren Misgierninger afstraffer.
En Conrad Christensen, som var en Rytter=Søn,
Faaer for sit Tyverie paa Slottet billig Løn.
(*) Bekiendtgjort ved Magistratens Placat af 13 Augusti d. A. efter allernaadigst
Kongelige Rescripter af 10 April 1762; 13 May 1763 og 6 Julii 1764.
