Der uden Vester=Port en nye Træ=Galge settes,
Hvor denne Slots=Tyv skal til Straf og Skrek henrettes.
Man vel paa samme Sted en muret Galge seer;
Men den for Borgerne og deres Børn kun er.
Det Følge talrigt var, som Tømmerhaandverks=Lavet
Til Retterstedet fik, da Galgen blev nedgravet.
Af Stadens Øvrighed det fik Anseelse,
Som altid være skal ved sligt nærværende.
Skiønt slige Bygninger til Prydelse ey ere,
Kan dog Retfærdighed dem ikke meer undvære,
Saa længe Tyverie blant smaa Folk straffes maae;
Thi man fra Hamans Tid ey Store hænges saae.
Lovgiveren ey vil, at Laster skal udøves,
Og ey at nogen skal sin Eyendom berøves.
Han i sit eget Slot mest Tryghed have bør:
Saa hver bør hænges op, som fra Ham stiele tør.
Men vi om Tyvene ey ville tale mere;
De Straffen visse, om ey her saa hisset, ere.
Vi ville derimod til Skydebanen gaae,
Hvor vi en Lystsugl seer paa nye opreyst at staae.
Her kan en Samling sees af Høye og af Lave,
Som ved Lystskydningen Fornøyelse vil have.
Man Fruentimmer seet at tage Deel deri,
Og giøre Skytterne ved Gildet Compagnie.
Den første Dag gik børt, og ingen nød den Lykke,
At kunde treffe ret paa Fugle=Kongens Stykke;
Den anden ligesaa, og end den tredie,
Før Lykken Lavet lod sin Fugle=Konge see.
Nu var den Lyst forbi. Den Glædskabs Phoenix døde
Men han et andet Aar vil Lavet atter møde.
Ved Kongens Naade han af Asken kan opstaae,
Og aarligen nyt Liv til Lyst for Lavet faae.
Hvor prægtigt nogen kan om denne Lyst end tale,
Saa er den, naar man den mest glimrende vil male,
Dog ikkun som en Nat og Skygge imod den,
Som Konge=Hoffet blev tilsendt af Himmelen.
Den Lyst, som Norden ey i lang Tid større kiendte,
J milde Følelser til hver sin Virkning sendte.
59
