6
Den længe yttrede sig i Gemytterne,
Før dens Fuldkommenhed sig lod paa Sløttet see.
Et Kongeligt Parenr (*) kundgjorde denne Glæde,
At der paa Slottet blev tillavet Brude=Sæde
Før Hessens Arve=Prinz; og for den Mellemste
J Danner=Kongens Huus af Konge-De trenk.
J Forbøn gik enhver, og dertil skyndte Sine,
For Printzen Wilhelm og Printzesse Wilhelmme,
At til Formælingen de maatte Lykke faae,
Som skulde Fyrstelig med første før sig gaae.
Alt Følkets Forkiøn blev af Himmelen ammmmet,
Da Bryllups Dagen var for dette Par bepammet.
Til denne Manned var den Gtæde først bestemt;
Men blev af Himlen dog til næste Maaned giemt.
Patentet, som kom ud fra Kongens milde Naade,
Gav hver Mand større Ftyd, end mangen en sig spaaede
Det viser Kongens Sind mod Undersaatterne,
Ved en Printzesse=Styrs mild Eftergivelse.
For Maaneds Skattens Skyld, som skal endnu udredes
Vil Kongins Masster hver Undersaat skab glædes
stie for at betale ud
Ved det
Skat tll den høybaarne Brud.
En allerb
For saadan Raade, som hver Undersagt bør pælse,
Bør de sin Kierlighed mod Kongens Huus udvise
a til den Allerhøyeste,
Ved Bøn!
i høy Velgaaende.
At han vil skienke de
O Konge! saae Du vet) som Hunen seer allne,
Du saae, hvor alles Bøn Tig vil til Godk tiene.
Hver skiønsom Undersaat med en bpløftet Sien
Giør Bømner for Dit Liv og for Dit Huses Vel.
Til saadan Kkerlighed om Grund man ey tør spørge,
Da Du saa Faderlig for alle veed at førge.
akker Kirken Dig, D¬
Støre Friderich!
visper fik.
værdige fortiente
huns=Stift sin Sørge=Dragt afkaste,
Og mod sin skienkte Bisp, Hr. Doetor Bildsøe, hast:
Hvo kan for Riber=Stift udtrykke Glæden nok,
Naar det omfavne skal sin Bisp, Magister Bloch.
(*) Af 20 Augusti d. A.
