Hvor kier han Dig end er, vil Du dog Kirken unde
Saa høyfortient en Mand, for Herrens Sag at grunde.
Din Viisdom viser sig i den Udkaarelse,
Som Du har herved gjort til Kirkens Tieneste.
Du, som dens Hoved, har en Mængde tunge Byrder;
Men disse lettes best ved gode Over=Hyrder.
De Menigheder, som Du dem berøve maae,
Vist gode Hyrder skal ved samme Viirdom faae.
Trefoldighedens Børn nu gaaer i Sørge=Klæder,
Og deres Hyrdes Død beklagelig begræder.
De gremmer sig med Sorg for sin Professor Leth;
Men Du, o Konge! giør, at de forglemmer det.
Hør, hvilke dybe Suk fra Horsens hertil høres!
De for en værdig Mand blant Adelstanden giøres.
Etatz-Raad Lichtenberg, den Patriot, er død,
Som til saa mange skaer saa rundt sit Lykkes=Brød.
Ey nogen Pensel kan hans Roes fuldkommen male.
Med stor Henrykkelse maae Jylland om ham tale.
Der Kirker, Bygninger, og
Jkoler reyste staaar 7
Af hvilke han sin Lov end
i Graven faaer.
Han var fuldkommen det, en
elemand bør være;
Stor af Fortienester til Fødelandets Ære.
Han i sin Ydmyghel
ar ene gjort,
End mange af hans
øn skal kaldes stort.
Han var de Fattiges Op!
emmer.
Hans Æreminde vist en sild
Flægt opstemmer.
Hvor høyt han elsket par af Horsens Borgere,
Det faae man tydelig ved hans Begravelse.
Der meget var om ham med Billighed at skrive;
Men jeg til andre Ting maae Plads i Bladet gipe:
En Chinafarer, ført af Captain Knie, pi saae
J denne Maaned ind igienuenu Bommen gaae.
Det er den tredie og sidste som her kommer
Med rige Ladninger fra Canron denne Sommer.
Vi fra Vestindien har og endeel faaet Hiem
Og slere venter man med Held at følge dem.
Den fierde Ulasse er af Lotteriet trekket;
Men knap for største Haab blev Lykken da opvekket.
H 3
E
