Ney, viig igien, min Aand! dit svage Syn ey taaler,
At see den skiere Glands af Majesterens Straaler.
See hvilket Optog skeer, hvad er dog dette ligt?
Det noget Himmelsk er! Har Jorden ogsaa sligt?
Hvo ere disse To, som foran Kongen kommer?
See, Deres Aasyn har for Tanken frugtbar Sommer.
Betragt, hvor Sielen kan hos Dem afbilde sig
Om nogen, hver af Dem vist, er en Engel lig.
De skal til Mønstere for Mennesker fremsettes.
See kun, og see igien, dit Syn dog aldrig mættes.
Det Brudeparret er, som du betragter nu.
Okom til Ævigtid det Syn, du saae, ihu.
Var her vel nogen Tid paa Kongens Slot en Time,
Som sig med denne kan i alle Maader rime?
Vor Eenevolds Regent en Datter Bryllup giør.
Naar holdtes saadan Fest i Hovedstaden før?
Det Kongelige Huus i høyeste Personer
Nu hilses rørende med Sang og Kunstens Toner.
De alle setter sig i Kongeligste Pragt.
Paa Brudevielsen De nu vil give Agt.
Strax Hoffets Aaron kom, for Parret at velsigne,
Som skal Guds Frelses Folk til sildig Alder ligne.
En vigtig Bryllups=Text af Bruden var udsøgt
Til rette Grund at faae alt Livets Held forøgt (*.
Kun Guds Velsignelse og Naade det kan giøre,
At vor Lyksalighed skal ingen Tid ophøre.
Guds Ansigts milde Lys bevarer vore Trin,
Naar vi til Himmelen kun gaaer ved sammes Skin.
Da Vielsen var endt, det samme Optog skede
Som vel maae Kongeligt i alle Maader hede.
Kom nu, min Aand! igien, og kun frimodig gak
Til hendes Majestets, vor Dronnings Forgemak.
O hør, hvor rørende hver ønsker Parret Lykke.
Opfyldte Hierter der sig neppe kan udtrykke.
Ja Tiden heller ey tillader det at skee:
Thi Kongen give vil en Bryllups Nadvere.
)Ps. 67. 2. Gud! vær os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse over
oo Sela!
