Ney, see kun, Friderich! du store Landets Fader!
Hvor Dine Borgere sin Glæde tindre lader.
Du kiender deres Værd og deres Kierlighed,
Som for Dit Konge=Huus bestandig varer ved
De aldrig Nidkierhed for Kongens Huus har nægtet,
Og ey fra Fædres Jid i denne Post vanslægtet.
Du har i dem et Folk, som Du kan lide paa.
Din Enemagt hos dem skal helligt Minde faae.
See allermildest ud, hvor Kierlighed sig maler,
Og ved Sindbilleder og tændte Lamper taler.
See Virkning af den Fryd, som alles Hierter fandt
Ved dette Ægtebaand, som ævigt Forsyn bandt.
Hist seer man Kierlighed og Troskab at omfavne
Til varig Varetægt de høye elskte Navne.
Her sees Bestandighed hos Dem at hvile sig,
Og giøre Deres Tid paa Fyrsters Glæde rig.
Hist sees det høye Par hverandre at tilrekke
To Hierter i fuld Brand. Hvad maae det Syn opvekke
Af kielne Følelser i hver Tilskuers Bryst,
Som ofrer Kongens Huus sin Kierlighed og Lyst.
Saa gaaer da ud at see, J Tanker! her i Staden,
Hvor Borger=Kierlighed har skinnet klar paa Gaden!
Og troer, at Kierlighed har klart i Hiertet brændt,
Hvor Lyst og Glæde meer end Mængde Lys var tændt.
Jeg meer om denne Pragt ey drister mig at skrive;
Til hvers Bestræbelse maae hver sin Ære give (*).
Og naar jeg allermest om hele Synet skrev,
Det i Afbildningen kun ufuldkomment blev.
Men vidste jeg, mit Blad til Eftertiden lævntes,
Her om Palladsernes Oplysninger og nævntes.
Dog, jeg i Korthed dem beskriver allerbest
Ved Sammenligning med den sidste Jubelfest.
J trende Aftener var altsaa hele Staden,
Jllumineret smukt: saa det var lyst paa Gaden.
Den fierde Aften blev af mange Borgere
Udi Oplysningen gjort en Forøgelse.
ESee Beskrivelsen over Jluminationerne i Adr. Cont. Efterr. No. 98. 100. og 101.
