Da kom den kiere Dag til Undersaatters Glæde,
At Hendes Majestet, vor Dronning, kunde træde
Med høy Velgaaende ind i nyt Leve=Aar,
Og nu til Tredive udi det Siette gaaer.
Som denne Fødsels Dag er kier for hele Landet:
Saa tænkte Hierterne ey heller da paa andet,
End sende Bønner op til Gud i Himmelen,
Om mange Leve=Aar og Lyst for Dronningen.
Den Glæde, som man saae i de afvigte Dage,
Ved denne Fødsels Dag befandtes at tiltage.
Hver trofast Undersaat da var oprigtig glad,
Og Glædens Virkning saaes udi den hele Stad.
Den med Opmerksomhed af Hoffet blev betragtet,
Og Majesteterne har den saa kostbar agtet,
At der i Kongens Navn blev sendt Taksigelse
For Glædens Virkninger til Stadens Borgere.
Til denne dobbelte og høye Festes Ære,
Som kunde rarere for Kiøbenhavn ey være,
Har Kongens Majestet deelt Ridder=Ordener
Til Helte og til Mænd af troe Fortienester.
En Printz af Beveren blant Danske Generaler,
Om hvis bekiendte Mod hver Helt med Ære taler,
Den Danske Elephant herefter bære skal.
De andre gaves Sted blant Dannebrogers Tal.
Saaledes Festens Tid høytidelig fuldendtes.
Nu sluktes Lysene, som før til Festen tændtes;
Men Kierlighedens Jld hos gode Borgere
For Kongen og Hans Huus man aldrig slukt skal see.
Den Femte, Kongen saae igien sit Sommer=Sæde,
Hvor de Nyegifte To sig noget skulde glæde,
Før De begave sig paa Reysen til det Hiem,
Som ævigt Forsyns Raad har selv bestemt for Dem.
Tolv Dage kunde kun de Glædskabs Timer vare.
Hvad maae nu Hierterne for Følelser erfare!
O hvilket Øyeblik! nu skal det for sig gaae
Den Syttende er talt. Der Afsked tages maae.
