70
Viig bort, min Aand! og græd; lad Dem nu være ene.
Du ikke taale kan, at see saa høy en Scene,
Naar Kongens Datter gaaer til Hendes Fader hen,
For nu tilsidst af Ham at faae Vesiguelsen.
Jeg heller tie vil, end ufuldkomment tale
Om denne Afskeds Act, som ingen kan afmale.
Nu er den da forbi -- Nu da i HErrens Navn!
Nu kiøres fra Hirschholm og ind til Kiøbenhavn.
Ak, vil det kiere Par i nogen Tid her blive?
Ney Afskeds Audientz De kun een Dag vil give.
Den Nittende De vil med alle drage bort,
Og Deres Reyse hen til Hanau sette fort.
Printzessen vil dog først hos Hendes Brødre spise
Paa Slottet Fridrichsberg og nok engang fremvise
Sit Ansigt, Engle=ligt, for Eder, Elskende!
Som vil fra Kiøbenhavn gaae ud, det Syn at see.
Seer hist et Compagnie til Hest af grønne Skytter.
De sig af Kierlighed i Lavets Navn benytter,
Og underdanigst vil ledsage dette Par
Til Roeskilde=Kroe, hvoraf de Ære har
Fra Skydebanen nu Kanoners Torden høres.
Slig Ære allesteds for Parret vist vil giøres.
Men stands et Øyeblik, min Læser! for at see
Et Syn paa Fridrichsberg, som bliver rørende.
Betragt Printzessen der. Du maae betragte Hende.
Nu om en liden Stund Hun vil sig fra dig vende.
J Hendes Ansigt læs den ømme Kierlighed,
Som nu fra Faders Hof skal bort til fremmet Sted.
Nu byder Hun Farvel. Siig, hvad dit Hierte finder,
Naar du din Naboe seer, hvis Øyne=Taare rinder.
Ønsk Hende, hvad du kan at sukke frem formaae!
Hun vist hos sin Gemahl af Gud skal mere faae.
Med vore Tanker vi paa Reysen Dem ledsager,
Og Deel i Folkets Fryd og alles Ønsker tager,
Som De bestandig faaer saa vidt De drager frem.
Ja, vi vor Forbøn vil til Hanau sende Dem.
